Spring til indhold
Luk

Dengang Odense var min verden

Byhistorisk Udvalg 2012.

 

Forfatter: Ebbe Larsen.

 

Dengang Odense var min verden 

 

Dengang Odense var min verden er Ebbe Larsens personlige fortælling om sine første tyve år i den by, han voksede op i, og hvor han siden har tilbragt det meste af sit liv.

 

Det er samtidig også en skildring af en tid, som kun de færreste, der lever i dag, har oplevet. Det er beretningen om en barndom, oplevet i skyggen af en verdenskrig, og en tid i et mangelsamfund, der forudsatte nøjsomhed af sine borgere. 

 

Men det er også en fortælling om en god barndom, der trods indskrænkninger var rig på oplevelser. Det være sig opvæksten i et odenseansk funktionærkvarter, tiden på Munkebjergskolen og Mulernes Legatskole, for ikke at tale om de årlige ferier hos familie på landet, som både gav ham personlige oplevelser, men også et indblik i en endnu levende bondekultur. Med til barndommens oplevelser hører også Fru Kroghs Danseinstitut, tiden som KFUM-spejder, som uheldig klaverelev på Vaarnings Musikskole og som ikke mindre uheldig fodboldspiller på OB's grønsvær i Munke Mose. 

 

Det er også en skilding af den tidlige ungdom, hvor man modnes, hvor man gør sig sine erfaringer, hvor man oplever verden blive større, og hvor man begynder at sætte sig mål for fremtiden. For Ebbe Larsens vedkommende blev målet engang at lave film. Den proces søges også skildret gennem Ebbe Larsens personlige fortælling, Dengang Odense var min verden

 

113 sider med illustrationer i sort-hvid.

 

Pris: 198 kr.

 
Abonnentpris  148,50 kr.

 

 

 

Bestilling

 

Publikationer kan bestilles pr. brev, e-mail, telefon eller ved henvendelse i vores reception.

 

Kontaktoplysninger 

 

Ved forsendelse af en publikation opkræves 60 kr. til porto og ekspedition.