Spring til indhold
Luk

Guide: Digitalisering af film

Som en del af digitaliseringsprojektet digitaliserer Stadsarkivet levende billeder, som dels findes i form af videokassetter, dels som film af forskellige typer.

 

Videokassetter

De videoformater, vi har fundet i resultaterne af arkivundersøgelsen, er især de velkendte VHS kassetter, dels det professionelle format U-Matic. Der blev også fundet Video2000, VHS-C og Betacam, men det meste af dette er allerede overspillet. Vi besluttede derfor i første omgang at koncentrere os om VHS og U-Matic.

For VHS var der stadig standardudstyr på markedet til direkte overspilning til DVD. Vi valgte en LG Super Multi DVD Recorder RC389H. Overførslen er enkel og uden problemer. Man skal dog være opmærksom på, at det som regel er ukendt, hvor meget af et VHS-bånd, der er optaget på, så man skal enten kigge på under digitaliseringen eller acceptere, at man optager et langt stykke sort skærm for enden af båndet.

 

Pia Jørgensen digitaliserer video (VHS og U-Matic) i digitaliseringsværkstedet. Den gamle Sony U-Matic afspiller ses til højre i billedet.

 

For U-Matic bånd findes der ikke standardudstyr til digitalisering, så vi koblede en gammel afspiller (en Sony SP U-Matic VO-5850P) til førnævnte LG recorder. Der har ikke som sådan været problemer med denne opstilling, kun med bevaringstilstanden af de fundne U-Matic bånd, der ofte har været meget gamle.

 

Smalfilm

 

Til digitalisering af smalfilm findes forskellige metodikker. Man kan scanne hvert enkelt billede på filmen. Dette er dog en meget bekostelig proces, og Stadsarkivet fravalgte den af økonomiske grunde. Den enkleste løsning er at projicere filmen op på et lærred og filme dette med et digitalt videokamera, men her går man på kompromis med kvaliteten, da lysforholdene i lokalet og lærredets struktur kan forstyrre optagelsen. Stadsarkivet valgte en tredje løsning med specialbygget udstyr, der kan illustreres således: 

 

Diagram over opsætningen ved digitalisering af smalfilm.

 

Smalfilmsprojektoren projicerer filmen gennem en vendeoptik, der spejlvender billedet, og direkte ind i det digitale videokamera. Herved eliminerer man de eksterne faktorer i lokalet, der kan påvirke resultatet. I virkelighedens verden ser det således ud: 

 

Det digitale videokamera er den lille boks til højre i billedet (her er det Super 8 opstillingen).

 

Foreløbig har vi mulighed for at digitalisere Super 8 og 16 mm film. Det format, der hedder Standard 8 kan vi endnu ikke arbejde med, da gode afspillere til dette format er sjældne. 

 

Den originale pære i projektoren i ovenstående opstilling er udstiftet med en halogenpære, der ikke bliver varm, således at man ikke risikerer at brænde filmen over. Pæren er tilsluttet en lysdæmper, således at man kan regulere lyset efter lysforholdene på optagelsen. Det er en af grundene til, at denne digitaliseringsproces er meget mere krævende end videooverspilningen. Lyset skal reguleres løbende under digitaliseringen. Dertil kommer at filmen jævnligt knækker og skal splejses. Alt i alt kræver det en trænet person til arbejdet.