Spring til indhold
Luk

Bliv klogere på Odenses kvinder

En ny hjemmeside, www.kvindestemmerodense.dk , er gået i luften. Her har Odense Bys Museer og Historiens Hus samlet en række fortællinger og historier om byens kvinder op gennem tiden.

Hjemmesiden, der er en del af markeringen af 100-året for kvindernes stemmeret, har f.eks. en række historiske kvindebiografier.

Kvindestemmerodense.dk fortæller om de oversete kvinders historie. De mange kvinder, som kæmpede for kvindevalgret, men også de mange kvinder, der uden at være en del af kvindebevægelsen, på forskellig vis udmærkede sig. Hjemmesiden skal løfte kvindernes historie frem og nuancere Odenses historie.

En særlig del af kvindestemmerodense.dk er et undervisningsmateriale, der tager udgangspunkt i odenseanske Astrid Blumensaadt liv. Eleverne følger hende gennem fire perioder, nemlig opvæksten i et borgerhjem, hendes indtog på arbejdsmarkedet, besættelsen, hvor hun bliver en del af den kommunistiske modstandskamp og hendes liv efter krigen, en tid, der fører hende til DDR.

Kvindestemmerodense.dk vil løbende blive udbygget, ligesom der er en kalender over de aktiviteter, som Odense Bys Museer og Historiens Hus har planlagt i forbindelse med jubilæet.