af arkivchef Jørgen Thomsen
Odense Stadsarkiv har masser af frivillige – og tilknytningen af de
frivillige er sket løbende gennem de sidste otte-ni år. I de første år af
Stadsarkivets eksistens – det blev oprettet i 1991 – havde vi til huse på
Odense Rådhus, og her var kontorpladsen så kneben, at det var ganske
umuligt at stille plads til rådighed for frivillige, selv om ønsket om at
få udført opgaver til stadighed voksede.
Men da Stadsarkivet i 1998 flyttede til den gamle biblioteksbygning på
Klosterbakken, det ombyggede Skt. Knuds Kloster, lysnede situationen, og
der gik ikke ret lang tid, inden de første frivillige meldte sig – og vi
annoncerede da også efter sådanne, når vi f.eks. havde rundvisninger for
Byforeningen, eller når vi i andre sammenhænge fortalte om vores
virksomhed.
Tingbogsafskrifter i massevis
Mens vi var på Rådhuset, var vi dog f.eks. kommet i forbindelse med en
tidligere lærer, der tilbød os at transskribere gamle tingbøger fra Odense
Byting fra 1600-tallet. Han havde tidligere arbejdet med samme opgave for
arkivet i Kerteminde, men nu var opgaven dèr afsluttet, og det skulle vise
sig, at der var masser af overskud til nye projekter. I skrivende stund har
vi således alene fra denne frivillige løseligt anslået fået transskriberet
tingbøger svarende til mellem 15.000 og 20.000 A4-sider i udskrevet form og
med nærmest alle tænkelige registre – på personnavne, på steder og på
emner. Forud for H.C. Andersen-året 2005 kom den frivillige og spurgte, om
han ikke også skulle lave noget fra H.C. Andersens barndomsår, og da vi
samtidig var i færd med at lave en særlig Odensebog netop med fokus på
disse år, passede det os som hånd i handske – og snart stod der et par
tusind sider yderligere på hylderne. En sand solstrålehistorie.
Arkivordning og billedregistrering
Men som sagt kom de lysere tider for alvor, da Stadsarkivet i forbindelse
med flytningen i 1998 fik mere plads og fik en egentlig læsesal, hvor vi
også kunne have frivillige til at sidde og arbejde uden for åbningstiderne.
Snart kom der flere, som gerne ville være med til at registrere den store
billedsamling på omkring 900.000 negativer, som vi har fået fra Fyens
Stiftstidende, og som dækker perioden 1943-1970, og snart var der også én,
der meldte sig til at ordne arkivalierne fra de landsogne, der i 1970 var
blevet en del af Odense Kommune, og som vi i løbet af 1990’erne for
størstedelens vedkommende havde fået leveret tilbage fra Landsarkivet. I
løbet af nogle år blev dette arbejde kronet med en lang række solide
registraturer over de landkommunale arkiver – registraturer, som vi siden
har lagt ud på vores hjemmeside i pdf-format. Skønsmæssigt fylder
materialet godt og vel en hyldekilometer, og tilgængeligheden til
materialet er blevet meget større.
I årenes løb har et sted mellem 10 og 15 frivillige medarbejdere været
aktive på en lang række felter – f.eks. ved billedregistrering, ved bistand
til arkivundersøgelser m.m. i tilknytning til nogle af arkivets
bogprojekter, i forbindelse med optagelse og udskrivning af interviews og
ved scanning – så samlet set har Odense Stadsarkiv fået løst en masse
opgaver, som vi aldrig ville have kunnet få udført for den kommunale
grundbevilling.
Folketællinger på stribe
I 2004 indgik Stadsarkivet et samarbejde med Slægtshistorisk Forening.
Baggrunden var egentlig et årelangt ønske om at få bedre kendskab til byens
og kommunens tidligere indbyggere og samtidig at få denne viden præsenteret
på internettet. I 2005 kunne vi præsentere den såkaldte Odensedatabase på
baggrund af gamle hulkortindtastninger fra begyndelsen af 1980’erne. På www.odensedatabasen.dk kan man således finde oplysninger om i
tusindvis af odenseanere fra 1700-tallet – og nu var ambitionen med hjælp
fra de mange frivillige slægtshistorikere at lave en pendant til denne
base, men med fokus på årene omkring 1900.
Nogle af de frivillige indtastere til dette projekt valgte at komme på
arkivet for at foretage indtastninger til den nye database, men langt de
fleste af de mellem 40 og 50 indtastere valgte at udføre arbejdet hjemme,
og for kort tid siden var indtasterne klar med hele 1901-folketællingen fra
den nuværende Odense Kommune – rundt regnet 59.000 personer. Kort før jul
2006 satte vi så gang i indtastning af 1921-folketællingen, og i løbet af
et års tid kan vi nok påregne at se det arbejde afsluttet – denne gang med
hjælp af nogenlunde det samme antal indtastere og med ca. 79.000 navne til
den kommende database, som tænkes udbygget med oplysninger fra
skattelister, skolearkivalier m.m. i de kommende år.
Fornøjelse – og succes
Alt i alt spiller de frivilliges indsats en stor rolle for Odense
Stadsarkivs arbejde og sociale liv. De indtastere, der kommer på arkivet,
inviteres med til en årlig middag og på den årlige udflugt og deltager i
det hele taget i det sociale liv på arkivet, hvor de da også som en
selvfølge får gratis kaffe og brød. De er tillige vore ambassadører i de
kredse, de selv færdes i, og de medvirker således til at gøre arkivet
kendt. Vi kan slet ikke undvære dem.
Fra begyndelsen fik vi det gode råd, at de frivillige ikke blot skulle
komme dryssende, når det passede dem – både af hensyn til arkivets
almindelige gæster og af hensyn til de frivillige selv og vore muligheder
for at sætte dem i arbejde – f.eks. har vi jo kun et begrænset antal
pc’ere. Det råd har vi fulgt, og alle frivillige møder her efter et fast
skema. Det fungerer fint.
Så moralen i historien er, at ansatte og frivillige fungerer fint sammen,
og de frivillige medvirker til, at vi kan løse langt flere og større
opgaver, end det ellers ville være muligt. Det er kort sagt en fornøjelse –
og en succes, der er til at tage og føle på.
Artiklen her er oprindelig skrevet til Lokalhistorisk
Netværk.