Spring til indhold
Luk

Da svensken kom til Fyn

Da svensken kom til Fyn
 

Den 30. januar 1658 gik den svenske hær over Lillebælts is med 12.000 mand. Det blev indledningen til en brutal svensk besættelse af Fyn, der varede det meste af to år og afsatte så dybe spor i fynboernes bevidsthed, at de kom til at vare flere hundrede år.

 

Fra Brylle sogn fortaltes det, at piger og koner måtte smøre deres ansigt og bryst med skorstenssod og tjære for at undgå de vellystne svenske soldaters efterstræbelse. Alle steder, hvor svenskerne kom, blev der foranstaltet en sådan grundig plyndring, at beboerne i de såkaldte Usselhuse i Tommerup sogn valgte selv at ødelægge deres ejendele, således at det kom til at se ud, som om fjenden allerede havde været der. Man sagde, at da svenskerne kom og så den totale ødelæggelse, gav de stedet navnet Usselhuse, som det siden har beholdt.

 

I 1832 skrev Lauritz Vedel Simonsen sit bidrag til Odense Herreds historie, baseret på overleverede beretninger i sognene. De dele, der har med Svenskekrigene at gøre, blev i 2005 genudgivet af Ole Nederland og Odense Stadsarkiv. Beretningerne, som var overleveret gennem generationer siden selve begivenhederne, bærer præg af netop at være gode historier. Den historiske korrekthed kan let tænkes at være kommet i anden række. Vedel Simonsen stiller sig selv tvivlende over for den udlægning, at klokketårnet på alle de kirker, svenskerne havde plyndret, vendte syd-nord i stedet for øst-vest fordi svenskerne havde rumsteret så voldsomt. Men historierne var gode, og de bærer et umiskendeligt vidnesbyrd om den voldsomme belastning, den fynske befolkning følte ved den svenske besættelse.

 

Tegning af slaget ved Fredericia (udsnit), udført af Erik Dahlberg, der var aktiv ingeniørofficer under begge krige og fulgte med hæren, der var på Fyn. Fra Samuel Pufendorfs "Sju böcker om konung Carl X Gustafs bragder", 1696.

 

Fra Tommerup fortaltes også, at præsten Klaus Lauritzens kone Ingeborg var alene hjemme, da svenskerne kom. De søgte husets værdier, men fandt intet, og forsøgte at få hende til at tale ved at hænge hende op i skorstenen og sætte ild under hende. Til sidst afskar de endda hendes bryster. De drog væk med uforrettet sag, men snart kom endnu et hold svenskere og dræbte hende med en bismer-vægt.

 

Det var endda ikke nødvendigvis svenskerne, der var de værste. Efter at de havde forladt Brylle sogn, kom polakkerne og andre af danskernes allierede, og de plyndrede alt, hvad svenskerne ikke var løbet med. De fik ry for deres grundighed. Siden sagde man, hvis nogen kiggede sig opmærksomt rundt i en stue: ”Du ser jo i vejret som en polak!”

 

Efter at alle soldaterne var væk, kom pesten i deres fodspor. I Brylle fandt man på at sætte kors på alle byens porte og læse besværgelser. Desuden bandt de en gammel hest til en stolpe i den vestre ende af byen. Når pesten kom ad landevejen, ville den forhåbentlig lade sig nøje med den. Men sådan skulle det ikke gå. Pesten tog 72 af sognebørnene.

 

De umiddelbare eftervirkninger af svenskernes besøg kom til at vare længe. I Ole Nederlands transskriptioner af tingbøgerne fra Odense Herred 1660 og frem kan man få et indtryk af den sult og nød, der plagede det fynske land, her med retsvæsenets nøgterne stemme. Fremme i 1661 fortælles det, hvordan den udbredte fattigdom gør bønderne ude af stand til at betale skat. Nogle er blevet skudt af svenskerne, gårde er brændt af, og forældreløse børn er henvist til at gå fra dør til dør og tigge mad. Der er især mange sager om alle de husdyr, som soldater fra begge sider havde stjålet fra bønderne. Dette skabte ganske mange tråde at udrede i retten efter krigen, som for eksempel den lille episode fra Korup Præstegård.

Efter slaget ved Nyborg, hvor svenskerne var blevet overvundet, var den danske hær på vej vestpå. En oberstløjtnant Poulsen ville tage præstens hest i Korup Præstegård. Da han blev spurgt, hvad han skulle med den hest, tilbød han en hoppe i bytte. Men præsten ville "ikke have 10 sådanne hopper i bytte, for min hest er 100 rigsdaler værd." Herefter red oberstløjtnanten uden videre bort med begge heste.

 

Se også:

 

L.S. Vedel Simonsen: "Odense Herred og svenskekrigene"
Odense Herreds tingbøger 

Om Jomfruspringet  

 

/upload/stadsarkivet/om odense/brdny_laesmere.jpg

Frederik Hjort: Historiske Oplysninger om Tommerup Sogn, heri: En mærkelig erindring fra svenskekrigen 1957 

 

Om svenskekrigene 1657-1660 og deres følger for et østfynsk område 

 

Thorvald Ringmose: Rantzausholm Gods før og efter Svenskekrigene 1657-1660 - en analyse af herregårdsregnskaberne