Spring til indhold
Luk

Den teknologiske middelalder

 

 

Hvis du bruger en computer jævnligt – det er der mange af os, der gør – har du måske været ude for at skifte et program ud med en nyere version af det samme program. Hvis det f.eks. er Word, har du måske prøvet at konvertere dine gamle Word-filer til den nyere version. Ofte går det godt, men lige så ofte er der små ting, der ikke går helt så godt. Der kan f.eks. gå rod i tabeller, fodnoter forsvinder eller tilsvarende.

 

Ud i det blå

 

Det er som regel kun et mindre irritationsmoment. Men hvis programmet nu skiftes ud igen – og igen, og igen, så du skal igennem mange konverteringer, vil problemerne vokse. Hvis man venter længe nok, vil alle programmer blive forældede og blive skiftet ud mange gange. De mange konverteringer vil betyde, at dokumenterne til sidst er helt ulæselige.

 

WordStar

 

Nogle programmer vil måske endda helt forsvinde fra markedet. Kan du f.eks. huske tekstbehandlingsprogrammet WordStar? Nej, vel? Det var meget udbredt i 1980’erne, men i dag findes der ingen version af det, der kan køre på en nutidig computer. Hvis du har WordStar dokumenter liggende på din computer i dag, er der derfor ikke mange andre muligheder end at smide dem i papirkurven.

 

Stentavler og floppydisketter

 

De medier, vi opbevarer data på, forsvinder også med tiden. Dengang vi gemte vores informationer på stentavler, kunne de snildt holde i 1000 år. Da vi gik over til papir, kunne vi højst regne med 100 år. Nutidens dvd’er holder rundt regnet 10 år. Vi kan endnu huske disketterne, selv om computere, der bliver solgt i dag, typisk ikke har et diskettedrev. Men kun de ældre af os kan huske de oprindelige 5 ¼ tomme bløde floppy-disketter. Og man finder i dag ikke en computer, der kan læse dem.

 

Alle disse forhold begrænser vores informationers levetid. Hvis man som privatperson, firma eller offentlig myndighed ønsker at bevare nogen som helst informationer længere end 50 år, bliver man nødt til at forholde sig til det. For arkiver er det et særligt presserende problem. Vi skal i princippet kunne gemme informationer for evigt.

 

Den teknologiske middelalder

 

Verden producerer i dag enorme mængder af digital information. Det er anslået, at den totale mængde af digital information i verden i 2009 er ca. 700 exabytes – det vil sige 700 milliarder GB. Langt hovedparten af de informationer, der er med til at definere vores hverdag og vores kultur, er i dag på digital form. Hvis alt dette forældes og bliver utilgængeligt inden for 100 eller 200 år, forsvinder vores tidsalder i realiteten fra historien. Historikere om 500 år vil have et fåtal af skriftlige kilder om vor tid, og den vil dermed blive en slags teknologisk middelalder.

 

Men er der så ingen, der gør noget ved det? Jo, mange steder i verden arbejder man med mulige løsninger. Der er ingen, der har fundet den perfekte løsning, men forskningsprojekter over hele verden har taget handsken op. I Danmark arbejder Statens Arkiver med problemet, især på de offentlige myndigheders vegne, og vi på de kommunale arkiver beskæftiger os også med det. Det eneste, vi ikke må gøre, er at håbe, at det nok løser sig af sig selv.

 

 

Og nu til filmen...

 

Hvad nu hvis oplysninger om brug og vedligeholdelse af atomkraftværker forsvinder? Her en lille sjov film fra Team Digital Preservation Europe om problemet (på engelsk):


 

/upload/stadsarkivet/om odense/brdny_laesmere.jpg

Digitalbevaring.dk

Modernisering.dk - videnscenter om udvikling og digitalisering af den offentlige sektor