Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Byens porte

 

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

De ældste byporte stammede fra middelalderen, og selv om Odense aldrig har haft større militærstrategisk betydning, så indgik portene sandsynligvis som en del af et fæstningsværk. Men portene var tillige kontrolsteder, hvor der blev holdt øje med, hvem der kom til eller forlod byen. Allervigtigst havde byportene også en økonomisk betydning, for det var her, at bønderne betalte skat (den såkaldte konsumptionsafgift), når de fragtede varer ind i byen. Portene skilte så at sige byen fra landet.

 

Vesterport, tegning 1851 Byportene i 1593

Tegning af Vesterport, som den tog sig ud ved nedrivningen i 1851.

Odenses fem byporte i 1593, på Braunius' tid. Her er de markeret på det nydelige kort fra Odense Vejviser 1958.

 

I slutningen af 1500-tallet havde Odense fem egentlige byporte, nemlig Pjenteport (Østerport), Møllebroport, Munkemølleport, Nørreport samt Vesterport. Portene stod ved byens indfaldsveje og var næppe særligt imponerende. De var ved denne tid som hovedregel af bindingsværk, men senere blev de formentlig helt enkle træporte. Kong Frederik den 2. gav i 1579 besked om, at byen skulle genopbygge den forfaldne Vesterport, som i modsætning til de andre havde været af mursten. Men da man skulle følge kongens bud, valgte man at bygge den nye port lidt længere ude ad Vestergade, stort set ved nutidens Pantheonsgade. I 1801 blev Vesterport rykket endnu et stykke længere ud, så den til sidst lå på hjørnet af Søndergade.

 

Pjenteport, der nogle gange også blev kaldt Østerport, lå ved Pjentemølle. Det vil sige omtrent, hvor Overgade og Skt. Jørgens Gade mødes i dag. Der ses endnu et lille afbræk i husrækken, hvor porten stod. Porten blev senere flyttet lidt længere ud og blev nu kaldt Skt. Jørgens Port eller Nyborgport.

Byens port mod nord, Nørreport, stod, hvor Nørregade og Østre Stationsvej mødes i dag. Møllebroport (eller Møglebroport) lå for enden af Nedergade ved Møllebroen, og der stod senere også en port i Vindegade (ved nr. 9). På gammelt dansk betød ”møgle” stor, og denne bro var den eneste større bro over Odense Å, hvorfor den var indfaldsvej for trafik fra både øst og syd. Møllebro blev senere stedet for Nordens første vejbro i støbejern, Frederiksbroen.

 

Endelig lå der endnu en byport, Munkemølleport, for enden af Munkemøllestræde ved Munke Mølle. Herfra førte en markvej til landsbyen Hunderup, som i ældre tid hørte under Skt. Knuds Kloster. Odense har derimod aldrig haft en egentlig Sønder Port, men Munkemølleport og Møllebroport var det tætteste, byen kom på porte mod syd, og her var Møllebroport utvivlsomt langt den mest anvendte.

 

Byen fik i øvrigt endnu en byport, da Kongensgade blev anlagt i 1847. Den fik dog kun kort levetid. I 1851 blev konsumptionsafgiften ophævet. Byportene var dermed overflødige og blev hurtigt revet ned.