Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Kvægtorvet 

 

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Tilbage i 1800-tallet foregik handelen med levende dyr i fri luft på Sortebrødre Torv, og omkring år 1900 var den årlige omsætning på 10.000 kreaturer, 6.000 heste og 20.000 svin. En omsætning af den størrelse gav selvfølgelig en omfattende trafik i byen på markedsdagene, og fra landbokredse kom der snart forslag om tidssvarende faciliteter efter københavnsk forbillede (Øksnehallen) og gerne nær ved jernbanen.

 

Kvægtorvet 1951  Kvægauktion 1962

Odense Kvægtorvs bygninger ved Rugårdsvej, fotograferet 26. februar 1951 af Ditlev Jensen.

 

Kvægauktion på Kvægtorvet august 1962. Manden til venstre er grosserer Karl K. Pedersen.

 

Byrådet forestillede sig i første omgang at bygge en markedshal ved Sortebrødre Torv, men andre placeringer kom snart i spil, bl.a. i Kræmmermarken og forskellige steder ved Rugårdsvej. Et par af vanskelighederne bestod i, at det endnu ikke var afgjort, hvor Odense skulle have ny banegård og godsbanegård, og samtidig havde landbrugerne peget på et areal, der slet ikke lå i Odense Købstad, men i det tilgrænsende Skt. Hans Landdistrikt.

 

I 1908-09 var der betydelige spændinger mellem repræsentanterne for Odense Byråd og for de fynske landbokredse, der var interesseret i sagen, men i sommeren 1909 nåede man et kompromis, der indebar, at ingen tabte ansigt. Det nye kvægtorv skulle placeres ved Rugårdsvej, men det areal, man nu valgte, og som lå lidt længere væk fra byen end det første, landboerne havde kig på, blev samtidig indlemmet i Odense Købstad.

 

Byens førende arkitekt, Niels Jacobsen, lavede det første udkast til byggeriet, hvor der skulle være en lukket markedshal med plads til ca. 1.200 kreaturer, stalde, kontorer og restaurant – og med inspiration fra København, Hamborg og Lübeck. Men da arkitekten samtidig var medlem af Odense Byråd, valgte han at overlade selve udførelsen til et par kolleger, arkitekterne P.C. Monberg, Odense, og Jesper Jespersen, Fredericia.

 

Byggeriet var færdigt i april 1912 og blev taget i brug tre måneder senere efter forskellige forhindringer, bl.a. kong Frederik 8.s pludselige død. Fra 1931 var byens grisemarked også henlagt til bygningerne ved Rugårdsvej, og frem til 1987 blev der nu handlet med levende dyr på Odense Kvægtorv. Enkelte gange blev bygningerne også brugt til andre formål, som f.eks. i 1922, da Carl Nielsens korværk Fynsk Forår blev uropført her.

 

Da Odense i midten af 1980’erne blev valgt til hjemsted for Danmarks anden landsdækkende tv-station, valgte TV2 i samarbejde med Odense Kommune Kvægtorvet som adresse for hovedkvarteret, og den 30. september 1987 blev der for sidste gang handlet med kvæg i bygningerne. Et år senere kunne TV2 begynde at sende fra bygningerne, som var renoveret under ledelse af arkitekt Kristian Isager. De gamle ord om, at kreaturtrækning i midtergangen ikke er tilladt, fik lov at blive stående. Så kan enhver jo tænke sit.