Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Skt. Knuds Kirke

 

af Claus Thøgersen

 

Odense var i 988, da vi finder byens navn omtalt for første gang, allerede bispesæde og en væsentlig by efter tidens forhold. Men det var især med drabet på kong Knud og hans mænd i den gamle Skt. Albani trækirke den 10. juli 1086, at Odense fik en helt særlig plads i middelalderens Danmark.

 

Skt. Knuds Kirke ca. 1900 Claus Bergs altertavle 2014

Skt. Knuds Kirke ca. 1900, før en brand udslettede det gamle Skt. Knuds Kloster.

Claus Bergs altertavle. Claus Thøgersen fot.

 

Inden længe skete der mirakler ved kongens grav, og hans jordiske rester blev derfor gravet op og overført til den nye domkirke ved siden af Albani Kirke. I 1100 blev Knud helgenkåret af paven, og dette gav Skt. Knuds Kirke, Skt. Knuds Kloster og Odense deres særlige position i det religiøse middelaldersamfund. Pilgrimme valfartede hertil, og det sikrede kirken og byen en god indtægt.

Knud den Helliges og hans broder Benedikts jordiske rester findes stadig i kirkens krypt.

 

Skt. Knuds Kirke – Odense Domkirke –  fik sit nuværende ydre udseende gennem adskillige faser. I middelalderen udgjorde kirken nordsiden af et samlet klosterkompleks. Efter reformationen – omkring 1580 – fik Skt. Knuds Kirke sit store vesttårn og havde nu omtrent det ydre omfang, den har i dag. Hvad der siden har betydet meget for kirkebygningen er de forandringer, der er sket omkring den. I perioden mellem 1793 og 1820 blev landevejene til Odense fra øst og vest lagt således, at de sigtede direkte mod kirkens tårn. Omkring selve kirkebygningen er der især fra ca. 1800 sket en gradvis fritlæggelse, der betyder, at kirken i sin helhed i dag står så synlig som aldrig før. Den er et af Danmarks bedste eksempler på højgotikkens gennemførte og elegante arkitektur.

 

Altertavlen i Skt. Knuds Kirke er fra billedskærer og maler Claus Bergs værksted. Den blev oprindelig lavet til Gråbrødre Kirke omkring 1520, men blev i 1806 solgt til Vor Frue Kirke, da Gråbrødre Kirke skulle rives ned. I 1886 blev den, funklende nymalet og guldbronzeret, flyttet ind i Skt. Knuds Kirke. Den midterste sektion af tavlen viser det himmelske Paradis og de helliges forsamling med den korsfæstede Kristus som central figur.

 

I kirken findes mange mindesmærker og gravsten over prominente personer i byen gennem tiderne. Blandt dem findes epitafier over købmændene Peter Eilschow og Oluf Bager og et portræt af salmedigteren Thomas Kingo, der fungerede som biskop her.


Se også:

Christian IIs grav
Margrethe Skovgaard
udstillingen om Skt. Knuds Kirke
 

Læs mere