Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Oluf Bager

 

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær 

 

I Nørregade 29 ligger en af Odenses ældste og fineste bygninger, nemlig Oluf Bagers mødrene gård. Over indgangen til Nørregade 29 sidder en tavle, der fortæller: ”Oluf Bager i Odense by lod her opbygge hans mødrene gård af ny. Gud unde os her så at bygge og bo, at vi hos Gud må få den evige ro, sig til ære og os til gavn i faders, søns og helligånds navn 1586”.

 

Oluf Bagers Mødrene Gård 1955 Udsnit af gravsten for Oluf og Erik Bager

På byvandring med Fyens Stiftstidende i 1955. Her besøger gruppen Oluf Bagers Mødrene Gård.

Udsnit af gravsten over Oluf Bager og hans søn Erik. Stenen var oprindelig i Gråbrødre Kirke, men er nu i Skt. Knuds Kirke.

 

Odense var i 1500-tallet købmændenes og handelens by, og blandt navnene på Odenses driftige købmænd er der et, som lyser op over dem alle, nemlig Oluf Bager. Den navnkundige købmand var Odenses rigeste borger i sidste halvdel af 1500-tallet. Han var så mægtig, at han lånte kongen penge, og med sin købmandssnilde beherskede han den odenseanske handel som ingen hverken før eller siden.

 

Oluf Nielsen Bager kom til verden omkring 1522 som søn af en købmand, og fra midten af 1500-tallet begyndte Oluf Bager selv som købmand (og senere rådmand) i Odense.

 

I 1563 udbrød Den Nordiske Syvårskrig (1563-70), og i løbet af krigen fik Oluf Bager stablet en meget indbringende forretning på benene. Han handlede direkte med udlandet og havde en større flåde, der førte korn og stude ud af landet og vendte tilbage med klæder og andre gode sager. Hans enorme formue blev skabt på et fast og lukrativt samarbejde med kronen. Den odenseanske købmand leverede tøj, mad og andre fornødenheder til kongens (leje)soldater. Og gerne på langfristede kreditter, hvor han fik sikkerhed i indtægter fra told og kongelige kornleverancer. Det gjorde Oluf Bager til en attraktiv samarbejdspartner for kongemagten. Den udmarvende krig tærede hårdt på landets finanser, og staten blev dybt forgældet. Da krigen lakkede mod enden, skyldte kongen den odenseanske storkøbmand mere end 20.000 daler - et formidabelt beløb.

 

I hjembyen omgav Oluf Bager sig med pragt, og han betalte allerede i 1566 dobbelt så meget i skat som nogen af byens andre skatteydere! Da Oluf Bager ikke var adelig, kunne hans formue ikke placeres i landbrugsjord, og pengene blev i stedet sat i købstadsgårde, huse og grunde i og omkring Odense. Oluf Bager blev utvivlsomt Odenses største bygherre, og han købte, byggede og ombyggede et utal af købstadshuse. Et dokument fra 1584 fortæller, at 12 gårde, 16 huse, 14 haver og fem andre grundstykker i Odense var ejet af Oluf Bager. Dokumenter omtaler også den gård i Nørregade, som skulle være Oluf Bagers mors fødested, deraf navnet Oluf Bagers Mødrene Gård.

 

Om privatpersonen Oluf Bager vides næsten intet, men hans velstand gav næring til fantasien, og utallige upålidelige sagn knytter sig til købmanden og hans kæmpeformue. Det kendteste af sagnene handler om engang, da kong Frederik II var på besøg hos Oluf Bager. Her knitrede kaminen lystigt, og der duftede dejligt i hele stuen. Det var kanelbark, der til ære for den fornemme gæst gik op i luer. Kongen bemærkede værtens frådseri, men Oluf Bager svarede, at han da sagtens kunne bruge endnu dyrere brændsel. Han greb prompte en række kongelige gældsbeviser og kastede dem på ilden. Da udbrød kongen: ”Ole! Ole! se dig for, hvad skal enden blive!”  Sagnet vil også vide, at Oluf Bager endte med at spise nådsensbrød. Historien er god, men desværre er anekdoten om opkomlingens foragt for sin hurtigt vundne rigdom næppe sand.

 

I hvert fald fortælles samme episode om blandt andre Fuggerne i Augsburg og kejser Karl V.