Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Albani Torv 

 

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Mange har i tidens løb i folketællingerne set noget i Odense, der blot kaldtes Torvet. Det fremkalder ofte undren. Hvad er det for en adresse og hvilket torv? Vi svarer gerne.

 

Torvehandel på Albani Torv ca. 1900 Albani Torv 1957

Torvehandel på Albani Torv ca. 1900.

Albani Torv i 1957, nu som parkeringsplads.

 

Torvet er identisk med Albani Torv, der i dag næsten er forsvundet. Indtil slutningen af 1800-tallet blev pladsen blot benævnt Torvet eller Det store Torv. Tidens tand har været barsk ved byens gamle centrale torveplads, og kun et gadeskilt minder os nu om, at her lå engang en torveplads.

 

Albani Torv har på mange måder haft en omtumlet tilværelse. Oprindelig var pladsen kirkegård for den middelalderlige Albani Kirke, der ikke må forveksles med den nuværende. Da kirken gik ud af brug i 1540’erne, skænkede kongen området til byen.

 

I 1580 blev pladsen reguleret og brolagt. Det skete som forberedelse til den såkaldte lenshyldningsfest den 3. maj 1580. Den dag stod Odense på den anden ende. Byen var centrum for en betydningsfuld politisk begivenhed, der markerede et punktum for Frederik II’s stridigheder om de sønderjyske hertugdømmer med sine farbrødre, Adolf og Hans. Der var brug for en festplads, og derfor lavede man et nyt torv, nemlig Albani Torv - eller som det også blev kaldt ”det kongelige torv” eller ”ny torv”.

 

Fra gammel tid var Odense centrum for Fyns torvehandel, og det nye torv blev et knudepunkt for torvehandelen. Hver onsdag og lørdag blev der holdt torvedag, hvor bønderne fra nær og fjern kom til byen, og det indre af Odense var fyldt af handlende. Handelen strakte sig helt fra Klingenberg over Flakhaven til Albani Torv - ét stort, sammenhængende handelsområde. Her blev i 1800-tallets solgt alt lige fra hundehvalpe og kattekillinger til dameparykker.

 

I 1800-tallets slutning gennemløb torvet en hastig forandring, og nye bygninger som Industripalæet og ombygningen af Hotel Brockmann satte sit præg på torvet. Efter 2. verdenskrig kom nye forandringer til. Rådhusets udvidelse tog livet af flere gamle bygninger. Rådhusets arkitekt, Bent Helweg-Møller, havde en vision om, at en Skt. Knuds Plads i sammenhæng med et stort, lukket Albani Torv skulle fuldende rådhusbyggeriet. En vision, der blev taget meget alvorligt i begyndelsen. Men ideen slog ikke rigtigt an, og det lukkede Albani Torv blev aldrig til noget. Tværtimod betød nedrivningen af Læseforeningens gamle bygning i midten af 1950’erne en åbning af torvet.

 

Selv om flere byplanlæggere og arkitekter siden 1955 har givet deres bud på nye omgivelser til rådhuset, har ingen arbejdet videre med Helweg-Møllers kongstanke, som fik sit første alvorlige knæk ved Thomas B. Thriges Gades anlæggelse. Et gadegennembrud, der gennemførte medførte massive nedrivninger og fuldstændigt forandrede bybilledet. Og lod Albani Torv forsvinde som torv!