Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Vestergade 

 

af Claus Thøgersen

 

Vestergade, som vel nok må betegnes som Odenses hovedgade, er en af byens absolut ældste gader, hvis ikke den ældste. Det vides ikke præcist hvor gammel den er, men den er en del af den meget gamle vej over Fyn fra bælt til bælt. Gaden nævnes i et dokument fra 1285 i forbindelse med oprettelse af et nyt gråbrødrekloster. 

 

Vestergade set mod Korsgade 1907. Det nye rådhus er lige uden for billedet til højre.

Et kig fra krydset ved Kongensgade op ad en travl Vestergade i foråret 2008.

 

Det danske navn Vestergade nævnes første gang i et dokument fra 1370. På Braunius' kort over Odense fra 1593 ses gaden tydeligt, her med den latinske betegnelse Via Occidentalis ("Vestre Gade"). På kortet ses også byportene, der lå på Vestergade: Den gamle Vesterport ved det nuværende Smedestræde og den nye, ydre Vesterport ved den nuværende Pantheonsgade. På den tid var gaden blandt de bredeste i byen; den var omkring 11-12 meter bred, således at to vogne kunne passere hinanden. Byens små gader menes at have været ned til to meter i bredden.

 

I 1700-tallet var Vestergade præget af de mange store gårde tilhørende købmænd, adelige, gejstlige og de ledende embedsmænd. Den rige købmand Peter Eilschow boede for eksempel i Vestergade 67 i en firelænget bindingsværksgård i to etager. På adressen Vestergade 59 boede stiftamtmand Henrik Bille Brahe i en toetages 16 fags bygning til gaden, med to etager og 20 fag i gården plus 56 fag udhuslænger.

 

De store gårde blev i løbet af 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet brugt til værksteder, pakhuse, kornmagasiner og stalde, med butikker ud til Vestergade. Et godt eksempel er H.J. Hansens gård, der helt op til sidst i 1940'erne havde oplagring og forarbejdning i gården bag Vestergade 97-101.

 

I løbet af 1900-tallet ændrede handelen i Vestergade karakter og blev til butikshandel med færdigvarer. Dermed var behovene anderledes, og de mange værksteds- og lagerbygninger forsvandt, især til fordel for de nu stærkt tiltrængte kundeparkeringspladser.

 

Den stigende trafik i centrum var et problem, og som mange andre steder i landet opstod i Odense i 1960erne et ønske om gågader. I november 1969 blev en stor del af Vestergade og tilstødende gader indviet som permanente gågader af borgmester Holger Larsen ved en to dages byfest. Arrangementet var et tilløbsstykke - der blev drukket 4000 kopper kaffe og spist et tilsvarende antal æbleskiver.