Spring til indhold
Luk

For slægtsforskere

Historiens Hus er en guldgrube for slægtsforskere med rødder i Odense og på Fyn.

 

Der er rig mulighed for at søge i vejvisere, bøger, billeder, folketællinger og andre arkivalier, etc., samt få god råd og vejledning af personalet på læsesalen.

Udover opslag og søgen i skriftlige kilder, så er der adgang til internet fra hotspot og vores fra 2 publikumsPC, hvor der ligeledes er adgang til vores abonnementer til diverse betalingsdatabaser. Her kan personalet også vejlede i gode steder på nettet for slægtsforskere.

Lad anejagten gå ind! 

 

Sådan kommer du i gang med slægtsforskning:

 

For helt nyopstartede slægtsforskere, er der her et par gode tips til, hvordan du kommer ordentlig fra start:


Udspørg de levende

De fleste kommer først i gang med slægtsforskning, når pensionstiden har sat ind og tiden er til det. Ofte vil disse personers forældre være døde, og derfor står slægtsforskeren ofte med mange spørgsmål, som ikke blev stillet i tide. Du bør altid søge oplysninger i nærmeste familie og hos venner af familien. De kan ofte huske navne, steder, datoer og historier, som du ikke vil kunne finde andre steder.  

Indsamling af dokumentation
Det gælder om at gå alle personlige papirer, attester, billeder, arvegenstande og lignende igennem for at finde så mange oplysninger som muligt. Gå også på jagt hos slægtninge og venner.

Systematisering

Enhverv forsker skal holde styr på sine kilder og fakta. Derfor sæt alle fundne dokumenter og billeder i system. Notér udførligt navne, datoer, erhverv, m.m.. Notér altid, hvor oplysninger kommer fra. 

På sporet af slægten
På sporet af slægten er forfattet af Charlotte S.H. Jensen og er frit tilgængelig på nettet. Den indeholder gode råd og tips til, hvordan du kommer i gang med slægtsforskning. Alle disse råd er også brugt i samarbejde med DR's program "De fandt slægten".

Statens Arkiver
Statens Arkiver har på deres hjemmeside lavet en rigtig god vejledning til slægtsforskere om hvilke kilder, der er at finde i de danske landsarkiver, samt hvad kilderne dækker over set i forhold til tidsperioder og indhold.

Landsarkivet for Fyn finder du mange af de kilder, der vedrører Fyn og fynske forhold. Resten er placeret på Historiens Hus, samt de fynske lokalarkiver, biblioteker og museer.

Sådan bruger du Historiens Hus i din slægtsforskning: 

 

 

Vejvisere

De odenseanske og fynske vejvisere er nogle af perlerne i husets samling. Hvis du ved, hvad din ane har heddet, hvilken gade vedkommende har boet i, eller ca. hvilket tidspunkt, vedkommende har boet, enten i Odense eller i de andre fynske kommuner, så er der en god chance for at finde vedkommende i vejviseren.

Vejviserne er en nem og god indgangsvinkel til at få nogle oplysninger på sine aner og ikke mindst på det sted, hvor de har boet.

Matrikelnummeret, som er at finde i vejviseren, er jo en vigtig oplysning til videre forskning i skattelister, skifteprotokoller, brandtaksationsprotokoller og lignende.
Historiens Hus har bl.a. realregister til skøde- og panteprotokoller for det indre Odense på mikrofiche, som du kan se igennem på læsesalen.

Hvis du i forlængelse af vejviserne gerne vil vide mere om ejendomshistorie, så kan du læse mere her

 

I Odenses byggesagsarkiv, kaldet weblageret, findes tegninger, tilladelser m.m. over langt de fleste ejendomme i Odense. 

 

 

Skattelister

 

Historiens Hus har skattelister fra engang i 1860’erne for Odense Købstad, for de tidligere landsogne – de nuværende forstæder endog lidt tidligere.

I skattelisterne findes:

 

 

Bopæl, navn, erhverv, indkomst, fradrag, formuens og skattens størrelse.

Der kan desuden være håndskrevne kommentarer om dødsfald, fraflytninger etc.

 

 

Aviser

 

Aviserne er altid et godt sted at kigge. Vi har en meget stor avissamling. De kan bruges til at finde fødselsdagsomtaler, dødsannocer og jubilæer. Hvis dine aner på anden måde har deltaget i foreningsliv, erhverv, m.v., så kan der også være en god chance for at finde en artikel eller et billede.

Billedregistreringerne af Fyens Stiftstidendes negativsamling kan være en hurtig måde at finde frem til navne og datoer. Her skal du dog have hjælp af personalet.
Fynskebilleder.dk giver direkte og enestående adgang til mange tusinde indscannede negativer fra Fyens Stiftstidendes billedarkiv.

Fynsbibliografien – din indgang til bøger og artikler om den fynske lokalhistorie


Fynsbibliografien er databasen med litteraturhenvisninger til al væsentlig litteratur om Fyn og fynske forhold. Databasen opdateres løbende, og bibliografien kan være et sted at søge noget på sin slægt.
Der er udgivet flere anetavler og slægtsbøger, samt masser af bøger og artikler om foreninger, erhverv, fynske personer, etc., så man kan være heldig.

Den mere tidskrævende model, hvis der ikke lige er gevinst i den hurtige søgning er at gennemse de bøger, som beskriver et områdes lokalhistorie. Hvis dine aner har haft en stor gård, har været driftig i forhold til lokalområdets udvikling eller på anden måde været involveret i en stor lokal begivenhed, er det muligt, at der er en omtale af det.

 

Kort


Hvis du er interesseret i de omgivelser, hvor dine aner har boet, eller hvordan dit eget lokalområde har udviklet sig rent topografisk, kan du hente meget i kortene og i områdebeskrivelser, såsom Trap Danmark eller Danmarks store Øer af Achton Friis. 
 

Odensedatabasen


Hvis du har slægt i Odense, har du en chance for at finde dine aner i Odensedatabasen. Den er opbygget af kilder fra 1740-1921, som har personoplysninger. Det er f.eks. kirkebøger, folketællinger, skattelister og lavsprotokoller.
Et opslag på en person viser alle tilgængelige oplysninger på vedkommende.
Derudover indeholder personopslaget samtidig links til eventuelle personer, der via begivenhederne er relateret til denne person - f.eks. en ægtefælle, døbte børn osv.
 
Til at supplere Odensedatabasen kan du også prøve at se "Holbergtidens Odense" - en konstrueret vejviser udfra nogle af de samme oplysninger.

 

 

 

Kilder fra de kommunale væsner

 

 

Overordnet kan man opdele de odenseanske kommunale væsner i fem dele:

1) Social- og sundhedsforvaltning (fattigforsorg)

2) Skolevæsen
3) Kulturforvaltning (museer, biblioteker....)
4) Fysisk planlægning
5) Skattevæsen 

Alle steder kan der findes materiale, der fortæller om byens borgere. 
Historiens Hus ligger inde med materiale, der omfatter alle borgere og andet kun nogle udvalgte.

I bibliotekssamlingen findes en meget stor del af udgivelserne fra Odense Kommune af f.eks. budgetter, regnskaber, velkomstbrochurer og lignende. Udgivelser fra det gamle Fyns Amt og nu Region Syddanmark findes i stort tal i bibliotekets samling.

Her er nogle eksempler på samlingerne:

 

Byrådet

 

 

Historiens Hus har Odense Byråds trykte forhandlinger fra 1854-2006. Til disse er der udarbejdet et register på 4 bind, der dækker fra 1854 til begyndelsen af 1970'erne, samt et navneregister for perioden 1862-1920.

I de stenografiske referater af byrådsforhandlingerne kan man læse, hvem der har sagt hvad til hvilke møder.

 

 

 

 

 

Skolevæsen

 

I Skoledirektørens arkiv findes en meget righoldig og fyldig oversigt over Odense Skolevæsen.

 

 

Til dette arkiv hører:

 

  • Skolekommissionens forhandlingsprotokol, der eksempelvis kan indeholde lærerinstruks, klagesager fra forældre, behandling af sager om indstilling til lærerembeder og sager vedrørende udskrivning af elever.
  • Skoledirektørens protokoller over samtlige børn i købstadens offentlige og private skoler.
  • Hovedprotokolen over eleverne med tilhørende forsømmelsesprotokoller og eksamensprotokoller.
  • Embedsbøger med fortegnelser over personale (registeret efter ansættelsesdato) og personalesager (sygeprotokoller, samt honorarer og arbejdsforhold. Derudover kopibog over anbefalinger, som indeholder alfabetisk personregister).
  • Materiale, der vedrører personalet, såsom vikarprotokoller, lærerprotokoller, lønningsprotokoller, ansøgningsprotokoller og sygeprotokoller.

 

I bibliotekssamlingen kan du supplere ovenstående med f.eks. beretninger/årsberetninger fra Odense Kommunale Skolevæsen (1901-1990), samt jubilumsskrifter fra og artikler om de enkelte skoler i Odense.

 

 

 

 

Skattevæsen

 

De trykte skattebøger eller som de mere højtideligt hed i Odense: Fortegnelse over de Odense Kjøbstads Indvaanere paalignede Communeafgifter 1869-1903.

 

 

Til disse skattebøger hører:

 

  • Hovedligningslister.
  • Mandtalslister og fortegnelser over den foreløbige ansættelse af indkomst og formue.
  • Klageprotokoller.

Fattigvæsen

 

Et meget spændende materiale er fattigvæsenets sager. Men det siger sig selv, at materialet kun siger noget om dem, der kom i berøring med systemet. 

 

 

 

  • Hovedbøgerne er en central kildetype, idet der er henvisninger til stambøgerne.
  • Endelig er også journalnummeret indført. Med dette journalnummer kan du komme ind i de andre protokoller, så som journalsager. Systemet har skiftet over tid, men der er ofte bevaret en journal på hver enkelt person, der modtog hjælp fra kommunen.
  • Understøttelsesprotokoller, inklusiv et alfabetisk navneregister. I protokollerne får du en oversigt over de fattiges navn, stilling, forsørgelsessted, børneantal, adresse, samt omfang og arten af hjælp.
  • Institutionsmaterialet fra eksempelvis fattiggården er rig på oplysninger om hverdagen for de fattige samt på personalhistoriske fakta. Det gælder beboerfortegnelser, indlæggelsesprotokoller, stambøger for beboere, arbejdsprotokol m.v.
  • Hertil kommer de meget efterspurgte børneværnsager og børnehjemsprotokoller. Vær dog opmærksom på, at der gælder ganske særlige regler for at få adgang til disse sager og protokoller, da det indeholder personfølsomme oplysninger.

 

 

 

 

Bygningsvæsen

 

I Bygningsansøgninger finder du byggetegninger, korrespondancer, samt oplysninger om f.eks. kloakering og udstykninger.


 

 

 

Odenses tidligere omegnskommuners arkiver.

 

 

Odense har ikke altid været så stor som nu. I løbet af 1900-tallet skete der flere sammenlægninger mellem Odense og de små kommuner og sogne, som gav Odense. Mange af arkiverne fra dengang er stadig bevaret og du kan læse i registranterne, hvilke oplysninger du kan finde der.

 

 

 

 

Andre kilder

 

 

 

Foreningsarkiver

 

Igennem forhandlingsprotokollerne kan du især følge de enkelte bestyrelsesmedlemmers foreningsarbejde og deres tillidshverv. Medlemslister og -fortegnelser henvender sig direkte til slægtforskere, idet de typisk vil indeholde medlemmets navn, bopæl og det kontingent, som er betalt for medlemsskabet.

 

 

 

 

Sygekassearkiver

 

 
Her finder du forhandlingsprotokoller, medlemsbøger og medlemslister. Yderligere er der korrespondance indeholdende skrivelser vedr. medicin, samt hovedbøger og regnskabsvæsen.

 

 

 

 

Virksomhedsarkiver

 

Historiens Hus ligger inde med mange odenseanske virksomhedsarkiver, indeholdende regnskaber, beretninger, ansættelsesforhold og meget mere

F.eks. Albani Bryggerierne, der har lønningslister, der oplyser om ansættelsesforhold, gager og gratialer foruden ansættelsestidspunkt og bopæl.

Som et særligt kuriositet kan kuskenes lønningslister fremhæves. Salgskuskene var provisionslønnede - akkurat som i dag - idet de ud over en mindre fast løn fik provision af salget af flasker og øltræer. Der betød, at en nøjagtig oversigt af kuskens salg var nødvendig for at kunne udregne hans løn.
Lønningslisterne består således af en opgørelse over det månedlig ølsalg fordelt på fadøl og flaskeøl.
Desuden er der anført, hvis kusken havde en medhjælper på vognen - ham skulle kusken i øvrigt selv holde.
Tilsvarende er der også understøttelseskasser for de ansatte, og medlemslisten for Albani Bryggeriets alderdomskasse.

Ud over arkiverne indeholder bibliotekssamlingen en lang række jubilumsskrifter fra forskellige virksomheder, biografier over kendte erhverspersoner, samt beskrivelser af den industrielle og erhvervsmæssige udvikling i Odense og på Fyn.

Klik ind i Fynsbibliografien, og søg på den virksomhed, erhverv eller person, du gerne vil vide noget om.

 

 

 

 

Organisationsarkiver 

 

Organisationsarkiver består af materiale fra fagforeninger, brancheorganisationer og mesterforeninger.

Heri finder du bestyrelsesprotokoller, regnskabsmateriale, breve, medlemsfortegnelse og materiale vedrørende en lang række sociale opgaver (sygekasse, pensionskasse, udstøttelseskasse og begravelseskasse)

Laugs- og mesterforeningerne videreførte også efter 1857, hvor laugene blev ophævet. I de arkiver kan du læse om deres engagement og interesse for deres medlemmers vilkår under sygdomstilfælde og ved dødsfald. Derudover rummer mesterforeningsarkiverne mange sager, som er udsprunget af foreningen faglige arbejde f.eks. licitations- og opmålingsprotokoller.

Du kan læse meget mere om de odenseanske og fynske fagbevægelsers historie og engagement i bøger og tidsskrifter på læsesalen.

 

 

 

 

 

 

Private institutioner og skoler

 

Du skal ikke give fortabt, hvis dine aner har gået på privatskole og eller været tilknyttet andre private institutioner. Heldigvis er der indleveret en del materiale, som du kan få adgang til.
F.eks. Odense Tekniske Skole, hvor du kan se elevfortegnelser med angivelse af læremester, da det var vedkommende, der skulle betale. Det kan også være de trykte årsberetninger inkl. karakter.

Tilsvarende har mange af disse institutioner også fået udgivet jubilæumsskrifter og tilsvarende har mange af dem været omtalt i de fynske aviser.

 

 

 

 

 

 

Har du lovbrydere i din slægt?

 

Når man slægtsforsker, dukker der som regel en til flere familie hemmeligheder op. Én af disse hemmeligheder kan f.eks. være at en forfader har været lovbryder.
Hvis du kommer tilbage til 1600-tallet og har en mistanke om, at der kunne være tale om noget, hvor byfogeden har været involveret, så kig i tingbøgerne.

 

 

Tingbøger er samlinger af retsreferater – i Danmark brugt efter lovpåbud siden 1551

Fra Odense Herred er tingbøger bevaret for en periode af 22 år: 1660-64 og 1668-84.

- Disse er blevet ”oversat” til nutidsdansk, forsynet med registre og står opstillet på læsesalen i Historiens Hus

Som en helt særlig bogsamling, har vi Aasum Herreds Tingbøger med tilhørende register, 1640-48.