Spring til indhold
Luk

Bind 4

Registre til bind 4 

 

Side 1-39  Side 40-79  Side 80-102

 

Resumé af bind 4

 

Svenskekrigene

Forholdene i Odense Herred var endnu i marts 1661 stærkt prægede af de overståede krige.   Mændene i Biskorup var udplyndret af svenskerne og frataget middel og forråd; hvad de og deres familier nu havde at opretholde livet med, var alt sammen lånt. Flere af mændene var døde, og børnene gik omkring og tiggede brød for hver mands dør. Også fæsterne under Frøbjerghus opregnede ulykker: En mand i Brændekilde var forjaget af sin gård og ganske forarmet, Anders i Render havde levet i elendighed og blev skudt af svenske soldater. Anders i Tornbjerg var jaget af sin gård, Jens Knudsens gård i Kirkeby var afbrændt, og selv døde Jens i armod. Også mænd i  Egebjerg og Slæbæk var fordrevet. Simon i Hjortholm døde i fattigdom – som Anders i Bærholm og Morten i Holte. Mølleren i Køng måtte flygte fra sin mølle. Hans Jensen i Turup blev skudt.

 

 

Herredets tinghus 

Blandt krigenes ulykker var ødelæggelsen af Odense Herreds tinghus. Hvor dette hus befandt sig, har i mange år været glemt, men røbes i tingbogen: Stedet var Dalum (ved nutidens Tingløkkevej), og huset var fælles for Dalum Birk og Odense Herred. Det er med andre ord herredstingets hus der ses på Braunius’ og Hogenbergs Odensekort 1593. Formentlig har herredet haft hjemme på stedet siden 1548. Den første tid efter krigene måtte møderne holdes i fri luft, og her kunne man nu igen høre den ældgamle vidneformular fra før tinghusenes tid: ”Vi vidner under den blå himmel med åbne hoveder, oprakte arme, udstrakte fingre og stående fødder..”

Det var ridefogeden på Dalum, Niels Lassen, der havde fået det nye tinghus bygget, men under medvirken af herredsmændene. Den 3. juli 1661 blev huset taget i brug. Synsmænd blev udmeldt og takserede det til 160 rigsdaler, som kunne fordeles med 1 rdl på hver helgård, ½ rdl på hver halvgård, ¼ rdl på hvert bol og 1/8 rdl på hvert hus.

 

Andre enkeltheder

Bindet indeholder et væld af detaljer, blandt hvilke en gennemgang af Odensegårds gods omkring Odense by (den nedlagte landsby Astrup, Påskeløkken m.m.). 

Verninge Kro er igen omtalt og ses at have eksisteret allerede 1612. Den var opført på det der kaldtes ”fortovet” – her jorden mellem en gård, på hvis grund opførelsen var sket, og bygaden. Kromanden var god til at skrive og optrådte ved flere møder som afløser for herredsskriveren. Men han fik ikke ros for sine forsøg som prokurator;  på Bog Herredsting havde han ført falske vidner, af hvilke det ene havde været straffet på kroppen og et andet på fingrene. Vidner skulle være ustraffede folk. Også en af landsdommerne havde accepteret ulovlige vidner: ”løse kvinder og tiggerdrenge”, efter hvad man sagde. 

Andre eksempler på tidens skikke: Efter en begravelse bød traditionen, at der blev beværtet med et godt måltid. En mand i Amager måtte i byen at låne flæsk da hans mor var død. 

Det hørte til god skik ved ankomst til et hus at hilse på beboerne og give hånd – og også at overbringe hilsener fra bekendte.