Spring til indhold
Luk

Bind 5

Registre til bind 5 

 

Side 1-39  Side 40-79  Side 80-101

 

Resumé af bind 5

 

Mere om Svenskekrigene

I september 1661 kunne man have ventet dagliglivet på vej mod tilstandene fra før krigene. Men de to års ødelæggelser var omfattende og nøden stadig stor. De roligere forhold var heller ikke ubetinget det fremskridt man havde håbet på, for den 2. september ophørte kongens bestemmelse om skånsomhed efter freden - alle skulle igen svare landgilde som før, og da Niels Hansen i Langsted ikke kunne betale sin, blev han den første i herredet der mistede sin gård. 

Møller Boch i Munke Mølle havde nylig købt en dejlig hest og fik først bagefter at vide, at den var stjålet fra Ny Møllegård af den danske hær - 8 dage før slaget ved Nyborg. Den måtte altså tilbageleveres, som kongens forordning havde bestemt det. Boch forlangte sit tab erstattet, men forstod til sidst at det var gratis tilbagelevering kongen havde ønsket.

 

Kold vinter og tør sommer 

Oven i alle ulykker blev vejret 1661 det forfærdeligste i mands minde. Orkanen 4. og 5. januar havde anrettet store ødelæggelser på Skt. Knuds Kloster , og bagefter blev vinteren uhyggeligt kold, hvad der nok en gang gik ud over de tilbageværende skove. Siden blev sommeren knastør - der opstod misvækst i kornet, og nye ulykker fulgte af sig selv. I september var Rasmus i Langsted talsmand for sine lidelsesfæller og rettede henvendelse om den miserable høst til lensmanden.  Et syn af herredets fæstegårde havde kort tid i forvejen afsløret gårdenes elendige stand.

 

Fæsternes tilværelse 1661

Bindet afspejler flere sider af fæstebøndernes liv. Ikke blot ved beskrivelser af gårdene, men også  ved de forlangte lister over ydelser til herskabet. En bonde i Villestofte var kommet i bundløs gæld, og hans ejendele blev registreret til oplysning for hans mange kreditorer i Odense - blandt dem en hattemager og en vintapperenke. Kreditorerne havde krævet dækning efter samme system som ved skifteforretninger - ved udlæg i naturalier.   

Gamle Peder Nielsen i Trøstrup gik på aftægt hos sin svigersøn Unge Peder Nielsen, og opstillingen af  en aftægtskontrakt blev et kighul til hans hverdag i den lille stue bag skorstenen.

Degnen i Verninge mødte med en liste over skyldig degnerente, og med i hans oversigt var 8 skilling, som han skulle have for at synge over et barnelig. Men der indløb også opkrævning fra ridefogeden på Dalum for gamle retterpenge. I 1631 var en fange blevet henrettet, men uden at bøddelen dengang havde fået sin betaling. Nu ville han have den. Hver af herredets gårde blev krævet for 4 skilling og hvert hus for 2 -  for hele herredet ca. 8 daler i alt.  

Dødsstraf var en sjældenhed, og stedet er det eneste i 19 afskriftsbind der omtaler en henrettelse.

I bind 5 findes der flere oversigter end normalt, men kun få situationsskildringer. Et par er der dog: den ene om opkrævning af soldaterpenge hos husmanden Hans Eriksen i Nårup (s. 50 ff.) og den anden om to tingstævneres usædvanlige kaldsrejse (s. 82 ff.).