Spring til indhold
Luk

Op ad åen 2011



Odenseanerne ejer en herlighed, der hedder Odense Å. Dens vand løber tværs gennem kommunen og giver Odense by dens puls og nerve. Åen udgør et pragtfuldt rekreativt område, der indbyder til vandreture eller cykelture. Da Odense i modsætning til mange andre købstæder ikke ligger ved vandet, har åen altid haft en særlig betydning for byen og dens udvikling.

Det var i 2011 100 år siden, at Danmarks Naturfredningsforening blev dannet. I Odense har naturfredning fortrinsvis handlet om Odense Å og Ådalen, og derfor har Historiens Hus valgt at lave en udstilling, der fortæller om åens natur- og kulturhistorie. Det er blevet til udstillingen:

Op ad åen - en natur- og kulturhistorisk udstilling om Odense Å

Udstillingen er lavet i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening, Odense Lokalkomité, og indgår i en række af udstillinger, vandreture m.m. under titlen Natur-Kultur, som er Kulturarv Fyns fælles formidlingstema i 2011. Den var sat op på Klosterbakken 2 hen over sommeren 2011, og den kan nu bringes her som web-udstilling. De enkelte udstillingsplancher kan ses og downloades herunder i pdf-format.

 

By- og Kulturforvaltningen, Odense Kommune, har ydet økonomisk støtte til udstillingen.

 


Op ad åen

Naturens beskytter

Odense Å

Byen og åen

Liv langs åen

Vaskekonerne

Åen og industrien

En slapper ved åen

Slentre langs åen

På hovedet i åen

Sejle op ad åen

Eventyråen - sagn

Åens forurening

Mere forurening

Endnu mere forurening

I menneske-hænder

Fredning af åen

Mere fredning

Smukke planter

Ådalens pleje

   

Frontkæmperne

Interesse-konflikter

Naturen og os