Andre interessante eksempler

Odensedatabasen indeholder både kendte og ukendte interessante personer fra Odenses fortid.

Datter af byfoged Niels Langgreen (d. 1743). Frederikke mistede sin far, da hun var 21. Hun og moderen, Kirstine, var fattige og levede af almisser. Som 23-årig blev Frederikke gift med den ligeledes fattige militærmusiker Johan Daniel Turck. Det første barn, Margrete, kom til verden under 3 måneder efter brylluppet. Hendes mand, Johan Daniel, fik angivelig en dreng, Peter, i 1749 – da han havde været gift i fire år – med en anden kvinde, Margrete Olesdatter. Peter døde i 1754.

I årene 1745-59 fødte Frederikke i alt otte børn, hvoraf i hvert fald tre døde som små. En sådan børnedødelighed var ikke usædvanlig på dette tidspunkt.

Da Frederikke var 40 år gammel døde hendes mor. Måneden efter afgik hun selv ved døden.

Ole Nielsen og Anna Cathrine Ibsdatter

Medlemmer af en nordøstfynsk tyvebande. Da myndighedernes greb strammedes om banden, stolede medlemmerne ikke på hinanden, og disse to besluttede sig for at ombringe et tredje medlem, som de ikke mente ville være i stand til at holde tæt under et forhør. Offeret blev budt på æbleskiver med rottegift. Det overlevede han ikke. Ole Nielsen og Anna Cathrine Ibsdatter blev henrettet med sværd på Torvet (Albani Torv) d. 10.1.1782. De øvrige bandemedlemmer fik legemsstraf og langvarige fængselsstraffe.

Henrik Bille-Brahe

Stiftamtmand på Fyn 1767-89.

Mads Nielsen Tollelund (el. Tolderlund)

Krofatter på Vestergade. Han fik mindst 14 børn - hvoraf de fire døde som spæde - med to koner. Ved hans død i 1786 blev hans bo opgjort til den formidable sum af 3500 rigsdaler.

Augustus Martfeldt

Borgmester i Odense 1743-63.

Wolrath Holm

Borgmester i Odense 1755-63.

Michael Seidelin

Borgmester i Odense 1763-92. Seidelin var en ineffektiv borgmester, som ikke var god til at inddrive de kongelige skatter. Det var der stor utilfredshed med i den kongelige administration i København, og man udpegede en viceborgmester, som skulle få orden i sagerne. Men borgmester Seidelin lagde hindringer i vejen for undersøgelsen. Endvidere blev heller ikke de kommunale skatter opkrævet i korrekt omfang, og oven i købet havde borgmester Seidelin selv "lånt" af kommunekassen til eget forbrug. Han blev suspenderet i 1782.

Men den manglende opkrævning af skatterne var populær hos Odenses borgere. I 1785 blev der samlet ind til borgmesteren for at hjælpe ham ud af hans private pengenød. Der blev samlet hele 1.137 rigsdaler ind, mere end der var brug for. Og herefter bad borgerne endda om at få borgmesteren tilbage, da hans suspension udløb i 1788. Han kom til at sidde frem til 1792, de sidste år dog uden ansvar for skatteinddrivelsen.

(fortælling refereret fra Johnny Wøllekær: "Oluf Bagers Mødrene Gård", Realdania Byg 2005)

Lauritz Martin Bendz

Dommer og borgmester i Odense i flere perioder 1792-1824.