Spring til indhold

De magre år

Hvori odenseanerne bliver plaget af fattigdom og armod.

Møntergården i Overgade
En af de smukkeste renæssancebygninger i Odense er Møntergården i Overgade, nu bymuseum, men oprindeligt bygget i 1646 som vinterbolig for adelsmanden Falk Gøye til Hvidkilde. Claus Thøgersen fot.

Krigene mod svenskerne og de skatter, som skulle til for at finansiere krigene, ramte fra midten af 1600-tallet byen hårdt, og svenskernes besættelse af Odense og hele Fyn efter det dristige tog over Lille Bælt under krigen 1657-60 gjorde kun ondt værre. Byen og omegnen plyndredes igen, og da freden kom, var gælden enorm og skattetrykket voldsomt. De fede år var blevet magre.

Mange forlod byen, og indbyggertallet var i 1672 knap 4.000 - hvad der dog stadig gjorde byen til en af provinsens største. Godt 100 år senere boede der omkring 5.500 mennesker i Odense. Økonomisk set var 1700-årene en stagnationsperiode, og de fremadrettede initiativer, der blev taget f.eks. på industriens område, løb næsten alle ud i sandet. Tugt- og manufakturhuset, hvis bygning endnu ligger i Klaregade, var fra begyndelsen i 1752 tænkt som en industriel virksomhed, men blev snart kun tugthus. Byens handskemagere nåede dog et niveau, som også på landsbasis var særdeles betragteligt, og i en periode var formentlig op mod en fjerdedel af byens erhvervsaktive befolkning beskæftiget med handskefabrikationen.

 

Næste afsnit