Middelalderen
Hvori fortælles om Knud den Hellige og Odenses gamle klostre.
Det første dramatiske højdepunkt i Odense bys historie indtraf den 10. juli 1086, hvor kong Knud den Hellige dræbtes af oprørske, skattetyngede undersåtter foran alteret i Skt. Albani Kirke. Få år efter sin død blev kongen ophøjet til helgen, og hans jordiske rester trak snart mange pilgrimme til Odense. Kongens kiste opbevares den dag i dag i byens domkirke, der også bærer hans navn.
I tilknytning til kirken grundlagdes Skt. Knuds Kloster som det første af en række klostre i byen. Gråbrødrene, sortebrødrene og johannitterne byggede også hver deres klostre, og kirker og klostre dominerede i det hele taget både byens profil og dens liv i en grad, vi i dag kan have vanskeligt ved at forestille os. Rester af Gråbrødre Kloster og af johannitternes kloster, Skt. Hans, er bevaret til i dag, mens der så godt som intet er tilbage af de huse, de jævne odenseanere boede i.
Udgravningerne i bymidten har derimod givet os kendskab til en del levn fra de første århundreder efter år 1000, og vi ved nu, at byens centrum i den ældste tid lå ved skæringen mellem Albani Torv, Fisketorvet, Overgade og Vestergade. Det middelalderlige gadenet i den indre by er nogenlunde bevaret; kun det 20. århundredes byplanlæggere har formået at slå en del i stykker.
Kirker og klostre trak folk til udefra. Et eksempel er den engelske munk Ælnoth, der kort efter år 1100 i Odense skrev et værk om Knud den Hellige og dennes forfædre - på én gang landets første skrevne værk og den tidligste fremstilling af en del af Danmarks historie. Et andet eksempel er den tyske bogtrykker Johan Snell, der i 1482 trykte de to første bøger i Danmark - netop i Odense og netop indkaldt hertil af byens gejstlighed.
Udefra kom også billedskæreren Claus Berg, der i en årrække havde værksted her. Han udførte bl.a. mange arbejder for dronning Christine, der i årene 1504-21 holdt hof i byen. Claus Berg er mester for den storslåede altertavle, som nu findes i Skt. Knuds Kirke, men som oprindelig var udført til den for længst nedrevne Gråbrødre Kirke (ved Gråbrødre Plads).
I tilknytning til kirken grundlagdes Skt. Knuds Kloster som det første af en række klostre i byen. Gråbrødrene, sortebrødrene og johannitterne byggede også hver deres klostre, og kirker og klostre dominerede i det hele taget både byens profil og dens liv i en grad, vi i dag kan have vanskeligt ved at forestille os. Rester af Gråbrødre Kloster og af johannitternes kloster, Skt. Hans, er bevaret til i dag, mens der så godt som intet er tilbage af de huse, de jævne odenseanere boede i.
Udgravningerne i bymidten har derimod givet os kendskab til en del levn fra de første århundreder efter år 1000, og vi ved nu, at byens centrum i den ældste tid lå ved skæringen mellem Albani Torv, Fisketorvet, Overgade og Vestergade. Det middelalderlige gadenet i den indre by er nogenlunde bevaret; kun det 20. århundredes byplanlæggere har formået at slå en del i stykker.
Kirker og klostre trak folk til udefra. Et eksempel er den engelske munk Ælnoth, der kort efter år 1100 i Odense skrev et værk om Knud den Hellige og dennes forfædre - på én gang landets første skrevne værk og den tidligste fremstilling af en del af Danmarks historie. Et andet eksempel er den tyske bogtrykker Johan Snell, der i 1482 trykte de to første bøger i Danmark - netop i Odense og netop indkaldt hertil af byens gejstlighed.
Udefra kom også billedskæreren Claus Berg, der i en årrække havde værksted her. Han udførte bl.a. mange arbejder for dronning Christine, der i årene 1504-21 holdt hof i byen. Claus Berg er mester for den storslåede altertavle, som nu findes i Skt. Knuds Kirke, men som oprindelig var udført til den for længst nedrevne Gråbrødre Kirke (ved Gråbrødre Plads).