Spring til indhold

Corona-indsamling

Lad os sammen dokumentere corona-hverdagen i Odense

Odenseansk legeplads under Covid-19 sundhedskrisen i 2020
Sådan ser mange legepladser ud under corona-krisen (Johnny Wøllekær fot., Stadsarkivet).

Historiens Hus opfordrer nu alle borgere i Odense til at dokumentere deres hverdag med corona. Det sker for at sikre, at historien om denne mærkelige tid, som hele verden gennemlever i øjeblikket, bliver dokumenteret og fortalt videre til kommende generationer. Det kan være dagbogsnotater, billeder, videoer og egentlige effekter - alt har interesse. 

 

Du kan sende dine corona-fortællinger til Historiens Hus, Klosterbakken 2, 5000 Odense C. Mærk kuverten ”Corona”. Eller du kan sende materialet elektronisk - send det hele til

 

historienshus@odense.dk 

 

Vi har et loft for modtagelse på 20 MB pr. email. Hvis du har mere, må du meget gerne sende det i flere omgange, eller du kan benytte en tjeneste som f.eks. WeTransfer



Stadsarkivets korps af frivillige fotografer har været ude og dokumentere Odense under coronakrisen, men vil meget, meget gerne modtage flere fotos og videoer. Hvis du afleverer fotos eller videoer, vil vi formentlig senere indhente de fornødne brugs- og ophavsretsaftaler, så husk at skrive navn, adresse og evt. telefonnummer.


Hvad sker der med mine afleveringer, efter at jeg har indsendt dem?


Når du har sendt dit corona-materiale, læser vi det igennem, og det vil ikke være tilgængelige for offentligheden før tidligst om 25 år, med mindre vi får din tilladelse.

 

Tusind tak til jer der allede har delt fotos, beretninger og betragtninger.