Spring til indhold

2013

Odensebogen årgang 2013.

Odensebogen 2013

En af popmusikkens kendte navne, Johnny Reimar, optrådte allerede i skoleårene i sit første orkester. Odensebogen bringer hans fortælling om barndomsbyen. Musikken var også i højsædet på Jazzhus Sophus Ferdinand, der tiltrak både lokale og internationale jazzmusikere. Besættelsestidens drama er i centrum for en fortælling om et skyderi mellem modstandsfolk og Gestapo i 1944, mens hverdagen under og lige efter 2. verdenskrig skildres med udgangspunkt i en tilværelse som husvild.

 

Kvindernes frigørelse følges i en artikel om forfatteren Sophie Breum og den første udstilling med kvindelige kunstnere i Odense i 1901. De sportslige udfordringer møder vi i erindringer om en tid som cykelrytter - og i artiklen om OB's første guldmedaljer i fodbold i 1977, et tidligt højdepunkt i træner Richard Møller Nielsens karriere. Filmmanden Ebbe Larsen beretter om det filmselskab, han drev gennem nogle årtier, og et par af byens mange maskinfabrikker er i centrum for en anden erindring.

 

Dalum Papirfabrik har i mere end 135 år været en stor arbejdsplads, og fabrikkens historie frem til den forestående lukning følges gennem en billedkavalkade.

 

Johnny Reimar
Brødmanden kaldte mig Pinocchio
Barndoms- og ungdomsminder fra Odense

Lone Kølle Martinsen 
Ledige damers salontalent
Sophie Breum og kvindeudstillingen i Odense 1901

Kurt Kjerrumgaard 
Livet som sælger begynder
Barndoms- og ungdomserindringer fra Odense

Andreas Skov
Frihedskæmperne fra Skt. Jørgens gade
Et nærbillede fra modstandskampen i juli 1944
 
Jytte Raun
Dalum Papirfabrik 1874-2012
Billeder fra den lokale industrihistorie

Kurt Rasmussen 
Da Bananen slog Bøffen
- og andre erindringer fra min tid som cykelrytter

Frank Büchmann-Møller
Odense på jazzens Danmarkskort
Jazzhus Sophus Ferdinand 1974-86

Ebbe Larsen
Comeback for Orion Film
2. akt af et odenseansk filmselskabs historie 

Johnny Wøllekær
Guld med striber 
Historien om OB's første danske mesterskab i 1977

Ib Christensen
Sejlads gennem livet
Erindringer fra barndom, ungdom og arbejdsliv

Karin Ramskov Andersen
Årets begivenheder 2011