Spring til indhold

2000

Odensebogen årgang 2000.

Odensebogen 2000

Odensebogen indeholder i år ti artikler med emner fra byens historie.

 

Årbogen er en blanding af erindringer og historiske fremstillinger, rigt illustreret med billeder fra Odense og fra livet i byen.

 

Gamle forbryderbilleder, vagabonder og hjemløse på Arbejde Adler er nogle af emnerne. Vi hører også om den kongelige bygningsinspektør, der tegnede flere af Odenses kendte bygninger, og om "Kaffe-Christensen", der grundlagde byens første kaffe- og tehandel. En af byens originaler tages under behandling, og endelig hører vi om uro i gaden nytårsaften for 100 år siden.

 

I erindringerne møder vi privatchaufføren for ejeren af byens førende modehus, den arbejdsløse, der må kæmpe for tilværelsen i 1930'erne, og eleven, der beretter om skolegangen i Stenløse. Endelig fortæller museumsinspektøren om lys og skygge i arbejdet med H.C. Andersens Hus.

 

Christian M. K. Petersen
"Eventyrdigterens repræsentant"
Af en universalspecialists erindringer

Peter Ramskov Andersen
Hos fotografen
Portrætter af 1.500 mistænkelige personer

Folmer Hansen
Skolegang i Stenløse Skole i 1930'erne

Poul Duedahl
Spytteren og skillingskrapylet
Af skomager Anthonsens bekendelser

Henry Andersen
Hellere søde piger end sure mænd
Forvalteren i IG-huset

Niels Aaskov-Hansen
"Kaffe-Christensen"
J.L. Christensen som iværksætter og forretningsmand

Thorkild Nykjær
En kamp for tilværelsen
Ung mand kommer til byen i 1930'erne

Anders Enevig
Sultne og hjemløse
Odense Svendehjem, bespisningsanstalten Samaritanen og arbejdsherberget Arbejde Adler

Kim Beck Danielsen
Kongelig bygningsinspektør Jens Vilhelm Petersen
- en arkitekt og hans virke

Jørgen Thomsen
Nytårsaften for 100 år siden
- eller hvordan det 20. århundrede kun blev 99

Poul Duedahl, Michael Eriksen, Majbritt Kjærulff og Ib Wagner
Årets begivenheder 1999