Spring til indhold

2001

Odensebogen årgang 2001.

Odensebogen 2001

Odensebogen indeholder i år ni artikler med emner fra byens historie. Årbogen er en blanding af erindringer og historiske fremstillinger, rigt illustreret med billeder fra Odense og fra livet i byen.

 

I erindringerne hører vi om opvækst i et radikalt overklassehjem med klaver og om, hvordan det var at klare sig som arbejdsløs omkring 2. verdenskrigs udbrud. Der er beretninger om højskolelivet på gartnerskolen i Søhus i 1950'erne og 1960'erne og om udviklingen i byens museumsverden i 1930'erne. Endelig fortæller en række odenseanere om deres oplevelser som Tysklandsarbejdere under besættelsen.

 

Det hemmelige selskab Hornets Sønner, der hvert år mødes i Carlslund, præsterne ved Odense Domkirke og bolignød og boligbyggeri omkring 1. verdenskrigs afslutning er nogle af de emner, der behandles, og årbogen slutter med beretningen om to verdensnavne, der kom på besøg i Odense i 1933; Louis Armstrong og Josephine Baker. Armstrong blev nærmest modtaget som aben med urskovsbrølet, men 20-25 år senere blev han også i Odense modtaget som den feterede stjerne.

 

Chr. V. Prip
Gartner- og frugtavlerhøjskolen Søhus

Magna Toft
Slentre hen ad Vestergade
Barndomserindringer fra et borgerhjem

Bent A. Koch
En ustandselig åndsstrøm uden komma eller punktum
Træk af præstehistorien ved Odense Domkirke

Jørgen Thomsen
Et hemmeligt selskab i dunkle nat
Hornets Sønner i 150 år

Arne Duus
Bolignød og boligbyggeri
Almennyttige boligforeninger og byggeselskaber i Odense 1915-25

Christian M.K. Petersen
Samlinger, fund og velgørere
Af en universalspecialists erindringer II

Jytte Raun
I fjendens land
Tysklandsarbejdere fra Odense

Thorkild Nykjær
Om sommeren lysnede det
Erindringer 1938-42

Poul Duedahl og Johnny Wøllekær
Urskovsbrølet
Louis Armstrong i Odense 1933

Lisbet Kinttof, Morten Pedersen, Jens Åge Petersen, Rasmus Stærke og Ib Wagner
Årets begivenheder 2000