Spring til indhold

Brug af Odensedatabasen

En database, der kan være til stor hjælp i din slægtsforskning.

Odensedatabasen

Slægtsforskere er i dag vant til at slå data op i databaser på internettet. Du kan f.eks. have en forfader i en folketælling, så du slår oplysninger fra denne folketælling op i en database ved at søge på hans navn. Her kan du f.eks. se, hvor han boede på det tidspunkt. Hvis du vil vide nærmere om hans børns fødsler eller hvornår han døde, kan du, hvis du er heldig, slå det op i en anden database.

 

Hvad nu hvis det hele kunne slås op samme sted? Hvis man havde oplysninger fra alle kilder om personen samlet på ét sted, kunne man lynhurtigt danne sig et overblik over en forfaders livshistorie, og bruge disse oplysninger til at søge nærmere i kilderne.

 

Det er det, vi har forsøgt at gøre med Odensedatabasen. Den er et nyttigt redskab til dels at få overblik over en familie og slægt, dels at fungere som en vejviser til hvor der kan findes mere. I databasen findes de store, brede kilder, som f.eks. kirkebøger og folketællinger, som alle borgere optræder i. Men der findes også specialiserede, smalle kilder som f.eks. Odense Tugthus' fangeprotokol og udvandrerlister. Kilder, som man ikke nødvendigvis selv ville finde på at søge i.

 

Oprindelsen

 

I 1983 udkom "Odense bys historie" Bind 4, "Næring og bystyre", fra Odense Universitetsforlag. Bindet var skrevet af professor Hans Chr. Johansen fra Odense Universitet. Til udarbejdelsen af dette bind var i udstrakt grad benyttet en database, Odensedatabasen, der indeholdt oplysninger fra mange forskellige kilder om odenseanerne i 1700-tallet.
 

På computerfronten er der foregået meget siden 1983, og i 2001 begyndte arbejdet på Stadsarkivet med at bringe denne meget interessante database på en nutidig form. Med hjælp fra Hans Chr. Johansen, Dansk Data Arkiv og Simplex IT har basen fået den tilgængelige form, som kan ses og benyttes her på nettet. Der er stadig mange fejl, især hidrørende fra besværlighederne ved at identificere alle personer éntydigt efter 250 år, men databasen er særdeles anvendelig og i skrivende stund et enestående projekt i Norden.