Et ungdomsliv med muligheder, fællesskab og oplevelser
Vi skaber rammerne for et ungdomsliv fyldt med glæde, udvikling og unikke oplevelser. Alle unge – uanset deres behov – har ret til at leve et ungdomsliv, hvor venskaber og fællesskaber er i fokus.
/billeder-til-artikler/billeder/rismarksvej/pool.jpg?h=639&iar=0&mw=964&w=960)
På vores stu handler det ikke kun om undervisning, men også om at have det sjovt og finde sin plads i verden. Hverdagen er fyldt med aktiviteter som kreative projekter, sport, sociale arrangementer og ture ud i samfundet. Vi tror på, at ungdomsårene er en tid til at prøve nye ting, skabe minder og finde ud af, hvem man er.
Vi skaber et trygt og inkluderende miljø, hvor du kan udvikle dig i dit eget tempo. Her kan du deltage i oplevelser, der minder om dem, dine jævnaldrende får på andre ungdomsuddannelser. Vi tager altid hensyn til dine behov, ønsker og interesser.
Brangstrup Festival
Hvert år i maj slår Bo-Brangstrup teltdørene op til et brag af en festival arrangeret af elever på Brangstrup. Festivallen har alt, hvad en festival skal have; god musik, madboder og fantastisk stemning. Her kan du feste i trygge rammer - uden store menneskemængder.
Hvert år kommer der store navne, som Keinstein, Emil Stabil, Patina og mange flere. Brangstrups eget band, Brangstrup All Stars, er også et fast indslag.