Undervisning og praktik på Rismarksvej
Skræddersyet uddannelse med fag, praktik og jobtræning, som styrker din personlige og sociale udvikling.
/billeder-til-artikler/billeder/rismarksvej/madlavning_rismarksvej.jpg?h=639&iar=0&mw=964&w=960)
Hos os kan du vælge mellem mange fag. Du kan tage almindelige skolefag, hvis du vil forberede dig til prøver. Vi tilbyder også undervisning i hvordan det er at gå på arbejde, at forberede dig på dine praktikker og i fag, der passer til dine fritidsinteresser.
Vi lægger stor vægt på fag, der styrker din personlige og sociale udvikling. Du lærer om kommunikation, samfund, bo-træning, selvstændigt liv, økonomi og offentlige tilbud. Vi viser dig også, hvordan du bruger hjælpemidler i din uddannelse.
Dit skema bliver lavet specielt til dig i samarbejde med dine lærere og din UU-vejleder.
Praktik - erfaringer fra virkeligheden
Vi samarbejder med en bred vifte af lokale virksomheder – fra dagligvarebutikker og små butikker til håndværkere og offentlige institutioner, for eksempel inden for dagplejeområdet. Når vi sammen finder ud af, hvilke jobtyper der passer til dig, tilbyder vi forskellige praktikforløb, der er med til at give en praktisk forståelse af arbejdsmarkedet.
Vores praktikvejledere, praktikstedet og din kontaktperson aftaler sammen med dig:
- hvornår og hvordan praktikken starter
- hvor længe den skal vare
- om der er specifikke opgaver eller mål, som du skal fokusere på i forløbet.
Du er selv med i planlægningen, så du får det bedst mulige og mest lærerige praktikforløb.
Vi inddrager desuden kantinen i den daglige undervisning, hvor du kan prøve, hvad det kræver at drifte et industrikøkken - og lave lækker mad til elever og lærere.
Du har også mulighed for at prøve, hvordan det er at arbejde som pedel eller på kontor sammen med skolens personale.
Personalet på stu Rismarksvej
På stu Rismarksvej er vores personale ikke blot undervisere, men også guider på din uddannelsesrejse. Vi støtter dig i din personlige, sociale og faglige udvikling.
Vi præsenterer et hold af erfarne lærere, pædagoger, ergoterapeuter og medhjælpere der brænder for at skabe et læringsmiljø for dig.