Adgangsforhold
Historiens Hus har udfordringer med adgangen til huset
Historiens Hus holder til i Skt. Knuds Kloster, der har eksisteret siden middelalderen, men som brændte i 1913 og blev genopbygget i årene 1916-19. Huset er totalfredet, og det giver os nogle udfordringer.
Handicapadgang
Handicapadgangen er vanskelig, da der er trapper - små trapper ved indgangen og en stor stentrappe til 1. sal, hvor alle vores foredrag og de fleste andre arrangementer foregår. Vi har i mange år udforsket mulighederne for at etablere en elevator i huset, men på grund af fredningen har det endnu ikke kunnet lade sig gøre. Gangbesværede skal derfor være opmærksomme på dette.
Hvor er indgangen?
Bemærk i øvrigt også, at vores indgang findes i det inderste, højre hjørne af Domkirkens kirkeplads, ikke ud til Klosterbakken. Når man slår Klosterbakken op med GPS eller via GPS-baserede korttjenester, får man placeringen for vores bagindgang, som var hovedindgang, da Odense Centralbibliotek boede her, men som nu er aflåst.