Spring til indhold

Avissamlingen

Avissamlingen består af fynske aviser fra 1772 og frem.

Avissamlingen
Unge mænd læser den første Fyens Stiftstidende efter avisstrejken i april 1956. Fyens Stiftstidendes pressefotografer.

Historiens Hus har en meget stor avissamling, der primært omfatter de fynske regionalaviser og de odenseanske lokalaviser.

 

Avissamlingen er opdelt efter:

De indbundne aviser  
De mikrofilmede aviser
Udklipssamlingen  

Desuden kan du evt. få gavn af:

Statens Avissamling  
Elektronisk adgang til de fynske aviser

 

Den samlede oversigt over avissamlingen ses i avisfortegnelsen.

 

De indbundne aviser

 

Samlingen består af de originale aviser i indbunden stand, hvor bindene er inddelt på år, kvartalsvis eller månedsvis. Den første fynske avis udkom i 1772. Som eksemper på de indbundne aviser kan nævnes:

 

Fyens Stiftstidende fra 1772

Fyens Tidende 1872 - 1979

Fyns Venstreblad 1892 - 1958

Fyns Socialdemokrat 1896 - 1971

Også de illegale blade, som for eksempel "Trods Alt", "Folkets Vilje. Landets Lov" haves i samlingen fra 1942 - 1949.

 

De mikrofilmede aviser

 

Vi har en stor del af de fynske aviser på mikrofilm, men antallet af mikrofilmede aviser er ikke så omfattende som antallet af indbundne aviser.

Mikrofilmsamlingen består af:

 

Fyens Stiftstidende 1772 - juni 2001

Fyns Tidende 1950 - 1967 og 1976 - 1979

Fyns Socialdemokrat 1896 - 1967

Besættelsens illegale blade for Fyn 1940 - 1945

Langelands Tidende januar 1965 - november 1978 (januar 1967 til december 1969 mangler)

Middelfart Venstreblad januar 1965 - april 1993

Vestfyns Tidende (Assens) januar 1976 - november 1978

 

Udklipssamlingen

 

Udklipssamlingen er påbegyndt i 1979/80, hvor der blev taget initiativ til at gemme væsentlige artikler fra Fyens Stiftstidende og Odense Posten/Ugeavisen ved at klippe fra aviserne. Udklippene afspejler udvikling i Odense - det odenseanske byliv, erhvervsvirksomheder, byhistorie, Odenses gader og bydele, byplanlægning, politik, foreninger, personer, etc. Der er også udklip om resten af Fyn, dog i mindre omfang.

 

Vi ophørte med at klippe i 2007, da avisartiklerne blev søgbare i databasen Infomedia.

 

Fyens Stiftstidendes artikler er også søgbare på www.fyens.dk fra Odense Bibliotekerne. Er man selv abonnent har man ligeledes adgang til artikler fra 1772 og frem.

 

Mediestream Folkebibliotek

Mediestream Folkebibliotek er et stærkt værktøj til borgere med interesse i slægtsforskning og historie. Mediestream Folkebibliotek gør det muligt at læse i udvalgte historiske danske aviser fra perioden 2001 og bagud i tid, indtil ophavsretten bortfalder (100 år).

 

I Historiens Hus har du adgang til følgende aviser:

• Fyns Social-Demokrat 1896-1967
• Fyns Venstreblad 1892-1957
• Langelands Social-Demokrat 1908-1943
• Langelands Folkeblad 1965-1978
• Middelfart Avis 1857-1938
• Ærø Avis 1858-1963
• Ærø Ventreblad 1924-1965

 

Du kan bruge mediestream på vores computer i Historiens Hus.