Bestil kopi af eksamensbevis
Odense Stadsarkiv opbevarer afgangsbeviser (eksamensbeviser) for en række af de kommunale folkeskoler og ungdomsskoler i Odense Kommune. Har du brug for en kopi af dit afgangsbevis, kan det bestilles gratis hos Odense Stadsarkiv.
På listen over folkeskole- og ungdomsskolearkiver hos Stadsarkivet kan du se, hvilke arkiver vi opbevarer. Hvis din skole ikke står på listen, skal du enten logge ind på borger.dk (hvis din afgangseksamen skete efter 2010) eller henvende dig direkte til skolen.
Ønsker du at få adgang til dit eksamensbevis fra et gymnasie eller erhvervsskole eller andre ungdomsuddannelser eller videreuddannelser, skal du rette henvendelse direkte til uddannelsesstedet eller Rigsarkivet.
Afgangsbeviser indeholder private oplysninger og har i henhold til arkivlovens bestemmelser en tilgængelighedsfrist på 75 år. Man kan dog bestille en kopi af sit eget afgangsbevis. Bestilling sker via denne formular. Afgangsbeviset fremsendes herefter med digital post.
Herunder kan du bestille kopi af eksamensbevis.
OBS: Vi ekspederer i henhold til arkivloven. Det kan tage op til 15 dage.
Stadsarkivet benytter en række selvbetjeningsløsninger, hvor MitID er påkrævet. Ønsker du ikke at anvende MitID, f.eks. hvis du ikke opfylder legitimationskriterierne for at få udstedt et MitID, findes der en række alternative løsninger, som måske kan hjælpe dig. Ret henvendelse til Historiens Hus på mail eller telefon 6551 1030. Så finder vi en løsning. Det kan du måske også få hjælp til i Odense Kommunes Borgerservice [66 13 13 72].