1997
Odensebogen årgang 1997.
Odensebogen indeholder i år 10 artikler med emner fra byens historie fra 1870'erne og frem til i dag.
Årbogen er en blanding af erindringer og mere indgående historiske fremstillinger. Artiklerne er alle illustreret med billeder fra Odense og fra livet i byen,
Odense Kvægtorv, der nu danner rammen om TV2, er emnet for en af artiklerne. Det blev opført ved Rugårdsvej efter en voldsom kamp mellem land og by. Vi hører tillige om de store arbejder- og bondestævner i Odense i 1938, og vi følger kampen mod rotterne, der i stort tal plagede byens indbyggere. Sangen Gamle Odense tages under behandling, og maleren H.A. Brendekildes tilknytning til Odense bliver skildret. I erindringerne fortælles der bl.a. om byens glasværk, om skolerne og de hårdhændede lærere, om Slæven - den særprægede beværtning i teatrets kælder - og om meget, meget mere.
Johnny Wøllekær
Maleren H.A. Brendekilde og Odense
Frederik Larsen Hey
Glasværket i Odense og sammenslutningen af de danske glasværker (3. del)
Olaf Jespersen
Far var skidtmand, og mor var vaskekone
Erindringer fra min barndom og ungdom omkring 1930 (2. del)
Per Nørbach
Odense Kvægtorv
Fra handel med kvæg til TV-station
Niels Knudsen
Mine skoler
- og andre erindringer fra min opvækst i Odense 1915-44 (2. del)
Peter Ramskov Andersen
Velkommen til Odense
Arbejder- og bondestævner i 1938
Hans Lykke Jensen
De, som snakkede, fik spanskrøret at føle
Skoleelev og maskinarbejder omkring 1920
Holger Dyrbye
Rotten - dødens handelsrejsende
Rottebekæmpelse i Odense
Osvald Petersen
Osvald fordrer ro i Slæven - eller får du en på tæven
Erindringer fra livet på Odense Teater i første halvdel af 1900-tallet
Søren Friis og Jørgen Thomsen
Gamle Odense
En sang og dens variationer
Anette Jensen og Ib Wagner
Årets begivenheder 1996