2019
Odensebogen årgang 2019.
Den dødsdømte Poul Tysker var en af besættelsestidens slyngler, og Odensebogen bringer fængselspræst Andreas Maarbjergs erindringer om de sidste samtaler med ham og en anden dødsdømt, ligesom der er nyt om tyskernes deportation af såkaldt vanekriminelle.
En anden erindring beskriver opvæksten i skyggen af alkoholmisbrug, og pressens forhold skildres med nyt om livet på redaktionerne på Fyns Tidende, Fyens Stiftstidende og den venstreorienterede Avisen Fyn.
Vi hører historien om dengang, da Odense bymidte fik sit første højhus, sparekassebygningen på Fisketorvet. En af de odenseanske artister fra gruppen Bonny Sisters, der optrådte på verdensplan, fortæller sine erindringer, og bogen rummer desuden erindringer, der spænder fra opvækst i Schacksgade til skabelsen af en trykkerivirksomhed, samt en artikel om en traditionsrig, for længst lukket handskeforretning i Munkemøllestræde.
Endelig er der blandt de 12 indlæg masser af billeder fra det gamle og det nye Odense og en artikel om OB's forunderlige fodboldmirakel i Madrid i 1994.
Andreas Maarbjerg
Alle hans synders nådige forladelse
Erindringer fra min tid som fængselspræst
Martin Overby og Andreas Skov
Besættelsens glemte ofre
Nazisternes deportation af asociale og vanekriminelle i oktober 1944
Annelise Hartmann
Aldrig ønsket, knapt nok accepteret
Erindringer fra Odense omkring 2. verdenskrig
Rasmus Willaing Lock
Dorin Larsen og de odenseanske handsker
Historien om den hedengangne butik i Munkemøllestræde
Bente Hansen Roe
Min barndom i Schacksgade
Erindringer fra 1940'erne og 1950'erne
Johnny Wøllekær
Planer for den gode by
Forestillinger om bylivet før og nu
Jens Åge S. Petersen
Byens højhus
Historien om højhuset på Fisketorvet
Erik Stærke-Eriksen
Ingen kender dagen, før avisen går i trykken
Noter og anekdoter fra 50 år i den fynske dagbladsverden
Fritz Bonde
25 år med Duplika
Erindringer fra travle arbejdsår
Anders Wedel Berthelsen
Avisen, der trykker, hvad andre undertrykker
Erindringer om en rød avis i Odenses sorte firkant
Marguerite Basse
Mit eventyr med Bonny Sisters
En fortælling om et ungdomsliv i underholdningsbranchen
Johnny Wøllekær
Høgh, held og høj holdmoral
OB's mirakel i Madrid 1994
Karin Ramskov Andersen
Årets begivenheder 2017