Spring til indhold

2023

Odensebogen årgang 2023.

Odensebogen 2023

Jørgen Olsen fra Brdr Olsen kom til verden på fødeklinikken i Albanigade, og det mener han er grunden til, at han godt kan lide en Odense Pilsner. Odensebogen åbner med den kendte musikers barndomserindringer om 1950'ernes Bolbro.

 

Bogen kommer vidt omkring i de 11 artikler. En erindring bringer os tilbage til 1800-tallets Odense. Vi hører om en nazistisk families skæbne på Østfronten og i besættelsestidens Odense, mens en koncentrationslejrfange fortæller om sin arrestation og livet i nazisternes lejre.

 

I bogen får vi også fortalt historien om cykelbyen Odense, vi hører om de tyrkiske gæstearbejderes ankomst til Odense i 1907'erne, og vi får en række pletskud og gode historier fra en tidligere pressefotograf. Mindre munter er fortællingen om at vokse op med et alvorligt synshandicap i 1950'erne og 1960'erne.

 

I en artikel fortælles om oliekrisen i 1973, der fik store konsekvenser for odenseanernes dagligdag. I en anden artikel fortælles koldkrigshistorien om kampen imod opstillingen af Hawk-raketter på det militære øvelsesterræn ved Højstrup i 1980'erne. Endelig kommer vi "på hat med Odense" i en artikel om det for længst forsvundne hattemagerfag i byen.

 

Jørgen Olsen
Jeg blev født på fødeklinikken i Albenigade

Barndomserindringer fra Bolbro og Hjallesevej

 

Holger Thor Nielsen 
Den nazistiske ostehandler og hans sønner
Fortællingen om en odenseansk familie

 

Banke Jung-Jensen
Gemt, men ikke glemt
Fangenummer 73076 fortæller om tiden i tysk fangenskab 1943-1945

 

Johnny Wøllekær
Spænd hjelmen og kør!
En billedfortælling om Odense som Cykelby

 

Carsten Reenberg
Pletskud. vildskud og stjerneskud
Fra fotointeresseret knægt til pensioneret billedfortæller

 

Jens Åge S. Petersen
Den mørkeste jul siden besættelsen
Odenseanerne og oliekrisen 1973

 

Torben Langer
Det endte altid med, at jeg fik skylden
Opvækst som synshandicappet

 

Andreas Skov
Vi vil ikke have de raketter
Kampen mod HAWK-raketterne ved Højstrup 1981-1987

 

Tina Steenbock Petersen & Rasmus Willaing Lock
Odense er min by
En fortælling om de tyrkiske gæstearbejdere i begyndelsen af 1970'erne

 

Johanne Duch
En barndom i Nørregade
Bogholderdatterens erindringer fra 1800-tallets Odense

 

Johs. Nørregaard Frandsen
H.C. Andersen og Odense
Lidt af et eventyr

 

Bertil F. Dorch
På hat med Odense
Byens hattemagere og deres steder

 

2021 - årets gang i billeder