Storbyen

Vi slutter med beretningen om Odenses transformation til en moderne storby.

Brandts Klædefabrik
Brandts Klædefabrik anno 2008. Fra industri til kultur. Claus Thøgersen fot.
I det 20. århundrede gennemløb Odense en hastig befolkningsmæssig og erhvervsmæssig udvikling ligesom det øvrige Danmark. Indbyggertallet, som endnu i 1901 havde ligget på 38.000, nåede i 1950 de 100.000. Byens rammer var på ny ved at sprænges, men ved kommunesammenlægningen i 1970 indlemmedes 19 sogne i byen, der derved fik bedre muligheder for at følge med i og styre den udvikling, der allerede var i gang.

Lige fra middelalderen havde byen også været et kulturelt centrum. Odense Katedralskole har således fejret sit 700 års jubilæum, og fra 1621 var der i et par århundreder en slags højere latinskole, et gymnasium med professorer, i byen. 1772 grundlagdes den første regelmæssigt udkommende avis, Fyens Stiftstidende, og et par årtier senere fik Odense som den første provinsby eget fast teater.

Kulturlivet i "etatsrådernes by" i slutningen af 1800-tallet var tydeligt præget af klasseforskellene i byen. Institutioner som Læseforeningen og Skovforeningen i Fruens Bøge var begge bastioner for borgerskabet, og det 20. århundrede var præget af en udjævning af de gamle skel på områder som undervisning og kultur, sideløbende med at nye grupper vandt indflydelse i byen. Byens status som uddannelsesby med institutioner over et meget bredt spektrum kronedes i 1966 med oprettelsen af Odense Universitet, Danmarks tredje.

Odense er en af Danmarks ældste byer, men meget gammelt er der unægtelig ikke tilbage. Vor egen og vore forældres generation har raseret en stor del af den gamle bymidte uden videre hensyntagen til historien. Men anlægget af en - sikkert nødvendig - motorgade gennem byens centrum har været med til at åbne manges øjne for kvaliteterne i det gamle byggeri. Bevarende byfornyelse i boligkvarterer og renovering og genanvendelse af fabriksbygninger som Brandts Klædefabrik eller Odense Kvægtorv lover godt for fremtiden.